Kolding Netavis

Bagspiller udlånes til sønderjysk klub

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
Den 32-årige bagspiller Troels Jørgensen udlejes med øjeblikkelig virkning til TM Tønder. Foto: KIF Kolding.

Troels Jørgensen udlejes til TM Tønder.

Den 32-årige bagspiller Troels Jørgensen udlejes med øjeblikkelig virkning til TM Tønder for resten af indeværende sæson. Det oplyser KIF Kolding i en pressemeddelelse.

Troels Jørgensen vendte hjem til Danmark og KIF Kolding i sommeren 2019 efter et par sæsoner i den svenske klub AIK Stockholm, og var fra start en profil for KIF. I denne sæson har der dog været mindre spilletid til den store bagspiller, hvilket er den primære årsag til han nu udlejes til TM Tønder.

– Troels har igennem sæsonen ønsket mere spilletid, hvilket der er opstået en mulighed for hos TM Tønder. Vi har været i god dialog med TM Tønder, som netop har været på udkig efter en spiller som Troels. Derfor er det en god aftale for alle parter, fortæller direktør Christian Hjermind.

Hovedpersonen lægger ikke skjul på, at han ser frem til muligheden i TM Tønder.

– Jeg er glad for muligheden og det har kunne ladet sig gøre uden dørene er smækket, det gælder i bund og grund om at spille håndbold for mig, lyder det fra Troels Jørgensen.

Troels Jørgensen har kontrakt med KIF Kolding frem til sommeren 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *