Kolding Netavis

Trafikulykke: Mand fundet død på Lillebæltsbroen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Syddanmark

Den ny Lillebæltsbro er lige nu spærret på grund af en alvorlig ulykke.

Der er søndag morgen sket en alvorlig trafikulykke på den ny Lillebæltsbro i østgående retning. Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

En mand er fundet død på kørebanen, fortæller vagtchef hos Fyns Politi. Han er formentlig påkørt, Henrik Krøjgaard, til Ekstra Bladet.

Politiet er nu i gang med at efterforske ulykken.

Den ny Lillebæltsbro er spærret i østgående retning i nogle timer endnu, lyder det fra Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Trafikken ledes over den gamle Lillebæltsbro.

OPDATERING

Lillebæltsbroen er genåbnet efter trafikulykken.

Ulykken skete cirka klokken 7.45. En lastvogn med en 41-årig ukrainsk chauffør ramte en mand, der blev erklæret død på stedet. Manden er en 32-årig mand fra Fyn, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Ritzau.

Forinden var den 32-årige fynbo gået i stå med sin varevogn på broen. En politipatrulje stoppede op og talte med manden ved fem-tiden. Her vurderede politiet, at der ikke var en faresituation. Men klokken 07.45 skete ulykken på den ny Lillebæltsbro.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke klarlagt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *