Syng dig i godt humør til Månedens sange. For tiden skal du have en billet for at deltage, så husk at bestille din gratis billet.
Kolding Bibliotek inviterer til gratis fællessang en gang om måneden i vinterhalvåret. Hver gang er det skiftende kulturpersonligheder fra Kolding, der står for at vælge og introducere dagens sange. Næste gang er den 5. november, hvor det er Mette Dalby, leder af Nicolai Kultur, der er dagens vært.
Pianist Bente Ibenfeldt akkompagnerer hver gang på flygel.
Månedens Sange finder sted den første torsdag i måneden klokken 17.00-17.45. Arrangementet er gratis, og du kan bestille din billet på biblioteket eller på www.koldingbib.dk.
Afstandskrav
For at sikre et trygt arrangement og imødekomme afstandskrav i forbindelse med covid-19 er der denne sæson indført adgangsbillet og begrænsede pladser. Husk at bære mundbind eller visir i biblioteksrummet. Når du sidder på din plads til arrangementet, må du gerne tage det af.
Se det fulde program for Månedens sange på Koldingbibliotekerne eller på www.koldingbib.dk.