Fredag formiddag måtte brandvæsnet rykke ud til en mindre brand ved brandtomten i Hjarup.
En anlagt bål brændte lystigt fredag ved 09.15-tiden ved brandtomten på Koldingvej i Hjarup.
Trekantbrand – station Vamdrup – rykkede ud til branden, der blev anmeldt af en forbipasserende. Der var ingen fare på stedet og brandmandskabet fik hurtigt slukket bålet.
Indsatslederen hos Trekantbrand, Ronni Petersen, oplyser til jv.dk, at det var håndværkere, der var ved, at brænde affald af.
Det var natten til mandag den 10. august, at huset på Koldingvej brød i brand. Huset var overtændt, da Trekantbrand nåede frem. Familiens seksårige dreng indebrændte.
I midten af september var der fortsat ingen afklaring på, hvordan den tragiske brand startede. Huset udbrændte.
Se billederne nedenunder…