Vokalselskabet GLAS og ensemblet KOTTOS fremfører satser fra Carl Nielsens Aladdins Drøm i Nicolai Scene.
I anledning af 100-året for uropførelsen af Carl Nielsens Aladdins Drøm slår Vokalselskabet GLAS og ensemblet KOTTOS sig sammen til en koncert i Nicolai Scene i Kolding.
Begge har specialiseret sig i mødet mellem folkemusik og den klassiske tradition og præsenterer deres eget udvalg af de mest karakteristiske satser fra det oprindelige værk i form af en ”ny Aladdin-suite”.
Udover Aladdins Drøm spiller de to grupper også værker af blandt andre Hugi Gudmundsson, Josefine Opsahl og Peter Danstrup.
Vokalselskabet GLAS består af Ania Rybacka: 1. sopran, Katrina Petersen: 2. sopran, Kamilla Kovacs: 1. alt, Nini Julia Bang: 2. alt, Else Schantz Juutilainen: 1. kontraalt og Maria Kynne: 2. kontraalt
Ensemble KOTTOS består af Pernille Petersen: blokfløjter, Josefine Opsahl: cello, Mikkel Egelund: guitar og Frode Andersen: akkordeon.
Koncerten arrangeres af OQultur i samarbejde med Nicolai Kultur. Koncerten støttes af Kolding Kommunes Kulturpulje, Augustinus Fonden, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Dansk Korforbund, Den Bøhmske Fond, Det Obelske Familiefond, Frimodt-Heineke Fonden, Lemvigh-Müller Fonden, Solistforeningen af 1921, Statens Kunstfond, William Demant Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Koncerten finder sted mandag den 5. oktober klokken 19.30 i Nicolai Scene.