Kolding Netavis

Byrådsmedlem genopstiller ikke

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik

31. december 2021 er det slut. Byrådsmedlemmet vil tilbage til sit fag.

SFs byrådsmedlem, Mette Voss, trækker sig fra byrådet efter næste kommunalvalg. Det oplyser hun til Kolding Netavis:

– Ja det er rigtigt. Årsagen er, at jeg er uddannet pædagog og jeg mangler bare, at få fingrene ned i faget igen, siger Mette Voss til Kolding Netavis.

Hun ser tilbage på tiden som byrådspolitiker med et glimt i øjet:

– Det har været en fantastisk oplevelse. Jeg har jo været med til – blandt andet – at skabe retninger og rammer for netop pædagogfaget. Det har givet mig en viden og skulle jeg som pædagog komme ud i en diskussion om økonomien, så har jeg andre argumenter end før, fordi jeg kender til, hvordan det fungerer med et kommunalt budget, forklarer Mette Voss.

Hun tilføjer også, at tiden i byrådet har givet hende et netværk, som hun kan trække på.

Mette Voss træder i øvrigt også tilbage som formand for SF Kolding. En ny formand skal vælges på partiets generalforsamling den 19. september. Her skal kandidaterne til kommunalvalget 2021 også findes. Villy Søvndal, der i dag sidder i regionsrådet i Region Syddanmark, vil gå efter borgmesterposten i Kolding.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *