Kolding Netavis

Skygger: Billedkunstner udstiller i Nicolai

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Nicolai

Skygger er temaet, når Vibeke Nørgaard Rønsbo viser sin udstilling ”Som Skygger” i Nicolai Kunst & Design i september og oktober.

BKF-Sydjylland har inviteret billedkunstner Vibeke Nørgaard Rønsbo til at udstille i Nicolai Kunst & Design.

Skyggerne følger os som vidner på at vi er til, som tegn på lysets vandring og tidens gang. Skyggerne peger tilbage på noget eksistentielt, men vrides og forvrænges som mærkelige skabninger, der synes at ville os noget. I udstillingen indgår skyggerne som et aktivt billedelement i nogle af værkerne, mens der i andre værker symbolsk peges på verdens skygge sider, som skygger der kastes på vores ubekymrede liv.

Udstillingen undersøger og kredser om, hvordan værket, med antydninger-, spor – eller mutationer af nedslag fra den virkelige verden, kan sætte sig som skygger i os, som potentiel bevidsthed og erkendelse. Skyggen er der og er der ikke, den skaber kontrast eller antyder blot, er frihed, fortiede tabuer, tankens flugt eller visionens vinger.

Åbne værker

Vibeke Nørgaard Rønsbo skaber åbne værker, der er samtidskommenterende og inviterer til debat. Mødet med publikum er en stærk drivkraft i de store borgerinddragende samtidskunstprojekt i det offentlige rum, ofte udfoldet i en antropologisk inspirerede kunstgenre. Dialogen og meningsudvekslingen er central og vægtes højt.

I perioden 5. september til 25. oktober kan du opleve hendes udstilling ”Som Skygger”. Der er fernisering fredag den 4. september i tidsrummet 15-17.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *