De yngste elever bliver mikroforskere

I det nye skoleår vil mange små elever på syddanske skoler drage ud i naturen for at lade nysgerrigheden råde og selv finde svarene på de spørgsmål, der melder sig, når de undersøger myrer, bænkebidere og regnorme.

Syddanske elever i 0.- 3. klasse får nu afprøvet deres talent som små forskere, når en ny måde at undervise på vinder indpas i indskolingen. Metoden hedder Mikroforskermetoden, og startskuddet lyder her i august i det nye skoleår, der for de fleste børns vedkommende starter mandag.

Foreløbig har lærere i indskolingen i f.eks. Fredericia, Brande, Vejle, Sønderborg, Kolding og Gråsten bestilt Mikroforsker-materialer. Også pædagoger i syddanske daginstitutioner vil afprøve metoden med de små. I alt er der i Region Syddanmark bestilt Mikroforsker-materialer på vegne af knap 4.000 børn.

Som Mikroforskere er det børnene selv, der finder svarene. I stedet for at læreren instruerer og fortæller eleverne, hvordan verden hænger sammen, tager undervisningen udgangspunkt i børnenes interesse og spørgsmål, når de kommer ud til naturens dyr: Har regnorme øjne? Kan bænkebidere spises? Hjælper myrerne hinanden? Lærerens opgave bliver at vejlede og stille relevante spørgsmål, der sætter gang i elevernes refleksioner. De svar, som eleverne kommer frem til, behøver ikke nødvendigvis at være korrekte. Det er processen, der er i centrum.

– Vi er jo vant til at svare børnene prompte, når de stiller et spørgsmål. Men her skal vi være bevidste om at give slip og støtte eleverne i at reflektere og arbejde videre med deres egne spørgsmål. Underviserne får en ny rolle som understøttende og guidende for eleverne i deres arbejde med at finde svarene, fortæller projektleder for Mikroforskerprojektet, naturvejleder Kari Hald, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Jakob Vind.

Børneforskerkonkurrence

Med til metoden hører også en børneforskerkonkurrence for 0. – 3. klassetrin om ”Små dyr i den nære natur”, som underviserne og eleverne kan tilmelde sig frem til d. 1. september. I november kårer en jury den klasse, der har afleveret den bedste rapport om deres projekt. I Region Syddanmark har foreløbig 22 klasser tilmeldt sig konkurrencen.

Mikroforskermetoden er udviklet i Norge af Norges Forskningsråd. Her er den døbt Nysgjerrig-Per, den danske pendant til Spørge-Jørgen. Naturvejledning Danmarks Krible Krableprojekt, som er støttet af Novo-Nordisk Fonden, har overført metoden til danske forhold, og idéen er den samme:

– Børn er som udgangspunkt nysgerrige og har en naturlig lyst til at udforske naturen. Spørgsmålene tårner sig op, hvis man giver dem tid og plads til at sætte ord på det, som undrer dem. Når børnene er drevet af deres egen interesse, bliver de engagerede og får ejerskab til det undersøgende arbejde, siger Kari Hald.

Mikroforskermetoden er en gave for underviserne i dette efterår. Som en følge af corona-krisen skal naturen udgøre klasselokalet en stor del af tiden for at forebygge smittespredningen. Derfor får lærerne rig lejlighed til at prøve kræfter med Mikroforskerprojektet, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Mikroforskermetoden får sin debut i naturfagstimerne blandt elever i indskolingen, hvor den skal medvirke til at sætte skub i de yngste elevers begyndende naturvidenskabelige dannelse. Men metoden kan bruges som arbejdsprincip i andre fag, og blandt de ældre elever på mellemtrin og udskoling.

Metoden har 7 trin

Mikroforskermetoden består af 7 trin. Først tager man en tur på undringsjagt til skoven, til engen eller legepladsen. Læreren opsamler de spørgsmål, eller spirende problemstillinger, der melder sig. Det kunne fx være: Hvordan kan sneglen kravle på en lodret væg uden at falde ned? Eleverne vælger eet spørgsmål, de vil forske i og starter med at gætte på, hvad svaret kan være.

Nu skal deres gæt bekræftes eller afkræftes gennem undersøgelser med sneglen. Undervejs skal elevernes undersøgelser beskrives ved at tegne, skrive og lave skemaer eller modeller. Til sidst skal hele processen formidles i en rapport.