Kolding Netavis

Gribende historie om Sønderjylland i krig

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Christiansfeld

Oplev en storslået fortælling om krig og kærlighed i Sønderjylland, når Karsten Skov fortæller om sin historiske roman ”Knacker”.

I april 1917 udnytter frontsoldaten Esben sin orlov til at vende tilbage til sin gård og familie i det tyskstyrede Sønderjylland. Han nages af sine grufulde oplevelser ved Vestfronten og beslutter sig for at desertere. Planen er at flygte til Ærø, men i stedet må han skjule sig på loftet på sin gård.

Denne historie kan du opleve til foredraget med Karsten Skov, hvor han fortæller om sit arbejde med romanen ”Knacker”. Det mærkværdige ord, knacker, dækker over det tyske øgenavn for de dansktalende nordslesvigere, der kæmpede på tysk side under 1. Verdenskrig.

Varm op til foredraget med en god film

”Knacker” blev filmatiseret i 2018 med titlen ”I krig & kærlighed”. Det er en smuk film, filmet i Sønderjylland, om verdenshistoriens virkning på helt almindelige menneskers liv.

Du kan se filmen på bibliotekernes online filmtilbud Filmstriben, som du har adgang til, når du er oprettet som låner på Koldingbibliotekerne.

En eftermiddag på Christiansfeld Bibliotek

Foredraget foregår på Christiansfeld Bibliotek fredag den 21. august klokken 15. Billetten koster 100 kroner og kan købes på www.koldingbib.dk.

Arrangementet er et samarbejde mellem Christiansfeldcenteret og Christiansfeld Bibliotek.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *