Kolding Netavis

To personer i mindre bil stak af efter postkassesprængning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup

Tirsdag formiddag havde lokalpolitiet i Kolding nyt i sagen om den sprængte postkasse og skadede hund i Vamdrup.

Som Kolding Netavis mandag eftermiddag skrev, blev en postkasse ved en bolig i Jernbanegade i Vamdrup, sprængt i luften ved 14-tiden.

– Postkassen blev sprængt i luften med fyrværkeri, fortæller Arno Rinddal Petersen fra Patruljecenter Syd hos Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.

Men inden postkassen blev sprængt i luften, skete der noget andet:

– Ejerens hund løb om bag i noget skovstykke og sidder der lidt passivt. Her opdager ejeren, at hunden har noget, der kan ligne et snitsår eller være blevet ridset af. Kort efter bliver postkassen sprængt i luften. En dyrlæge har undersøgt hunden. Dyrlægen kan ikke fastslå om der er tale om et snitsår eller en selvpåført skade, tilføjer Arno Rinddal Petersen.

Umiddelbart efter postkassesprængningen blev to personer i en mindre bil set stikke af fra stedet. De er fortsat på fri fod.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *