Kolding Netavis

SF: -Minimumsnormeringer skal indfases hurtigere efter genåbning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik

Kolding Kommune er blandt de kommuner, som er på vej mod genåbning efter covid19.

Derfor har SF på Christiansborg, foreslået et ekstraordinært løft af folkeskolen under genåbning og flere penge til minimumsnormeringer allerede i år – og det er der fuld opbakning til fra SF’s byrådsmedlemmer i de tre kommuner: Kolding, Esbjerg og Haderslev, som alle er på vej mod en genåbning.

Mange er nervøse for, hvordan hverdagen vil blive for både børn og ansatte, når mange børn skal være samlet igen. SF foreslår derfor at puljen til minimumsnormeringer øges fra 500 millioner til 800 millioner allerede i år, så der kan blive ansat flere voksne.

– Allerede inden krisen ramte Danmark var pædagogerne pressede til bristepunktet, fordi normeringerne er for dårlige. Alt for mange steder var der i forvejen ikke ordentlig tid til trøst, leg og pædagogiske aktiviteter, og derfor er det også naivt at forestille sig, at man bare kan pålægge institutionerne en masse nye opgaver, fortæller folketingsmedlem for SF, Karina Lorentzen fra Kolding, i en pressemeddelelse.

Hans Holmer, gruppeformand i SF Kolding deler bekymringen og håber på, at SF kommer igennem på Christiansborg med forslaget:

– Staten må holde hånden under kommunerne under Coronakrisen. Vi har ikke selv økonomi til at løfte de ekstraopgaver der er forbundet med genåbningen af landet.

SF forslår, at der afsættes:

2020: 800 mio
2021: 800 mio
2022: 800 mio
2023: 1,2 mia
2024: 1,4 mia
2025: 1,6 mia

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *