Kolding Netavis

Smittet med coronavirus: To beboere på plejehjem døde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vonsild

To plejehjemsbeboere, der var smittet med coronavirus, er døde.

Plejehjemmet Vonsildhave i Vonsild er ramt af coronakrisen. To beboere er døde. De var smittet med coronavirus, men det er ikke angivet som dødsårsag, skriver jv.dk.

Den ene beboer døde på Kolding Sygehus, men den anden døde på Vonsildhave, skriver avisen videre.

Desuden er en medarbejder på plejehjemmet smittet med coronavirus:

– Hun blev naturligvis sendt hjem, da hun begyndte at få symptomer og er efterfølgende konstateret smittet, siger Annette Lund, seniordirektør i Kolding Kommune, til jv.dk.

Der er foretaget podninger på yderligere tre beboer på Vonsildhave. De har symptomer på coronavirus. Men plejehjemmet afventer resultatet af prøverne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *