Kolding Netavis

Politisk overraskelse: Merete Due Paarup skifter til De Radikale

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Jordrup

Venstre har nu mistet sit absolutte flertal i byrådet. Endnu et byrådsmedlem forlader partiet.

Merete Due Paarup fra Jordrup var indtil fornylig Venstres gruppeformand. Nu har hun skiftet til Det Radikale Venstre.

– Jeg kommer ikke til at smække med døren eller kaste med mudder. Jeg sætter virkelig stor pris på mine byrådskolleger i Venstre (og i de andre partier). De er dedikerede, engagerede og ser frem til forsat at samarbejde både til højre og venstre i byrådssalen, skriver hun blandt andet på sin Facebook-profil.

Her fremgår det, at hun ikke længere kunne se sig som medlem af Venstre. Merete Due Paarup mener ikke hun har rykket sit politiske standpunkt, men at Venstre på nationalt plan har ændret sig.

– Jeg har gennem årene haft mange overvejelser, mærket efter hvorfor jeg egentlig er i politik, hvad jeg står for, hvem jeg er og hvad mine værdier er. Og jeg har ofte skulle forsvare og forklare hvordan jeg kunne være i Venstre. Det kan jeg så heller ikke se mig selv i længere. Jeg har derfor besluttet, at jeg vil forlade Venstre og fortsætte i det Radikale Venstre. Når jeg ikke kan se mig selv i Venstre i nationalt, så kan jeg heller ikke være i Venstre lokalt, skriver hun videre.

At Merete Due Paarup forlader Venstre kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, men at hun skifter til De Radikale, var der vist ikke mange, der havde forestillet sig, skriver netavisen Sebro Press.

At hun nok ville forlade Venstre har luret lige siden hun holdt sin omdiskuterede ego-tale i i byrådet forbindelse behandlingen af budget 2020.

49-årige Merete Due Paarups exit fra Venstre betyder, at partiet mister sit absolutte flertal i byrådet. Og hendes tilslutning til De Radikale betyder, at dette parti fordobler sit mandattal fra et til to, idet partiet i forvejen var repræsenteret af Jesper Elkjær.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *