Kolding Netavis

Voldsom gårdbrand: Slukningsarbejdet vil vare mange timer endnu

Her ses branden på Ødisvej. Foto: H.E. Haulrich.

Gårdbranden startede søndag eftermiddag. Trafikanter må finde alternative ruter.

En lade på en gård på Ødisvej i udkanten af Vamdrup står i flammer. Alarmen om branden indløb søndag eftermiddag klokken 14.48.

-Der er en kvægbesætning på gården og dyrene er i sikkerhed. Ingen personer er i fare. Og vindretningen er gunstig, så der heller ikke er fare for naboer, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, til Kolding Netavis.

Der er adskillige redningskøretøjer på stedet, samt flere politipatruljer. Ødisvej er spærret mellem Nyskovvej og Margrethesmindevej. Trafikanter må derfor finde alternative ruter.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi bekræfter over for Kolding Netavis, at der er asbest i taget.

Slukningsarbejdet vil mindst vare resten af aftenen, oplyser politiet.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Se billederne nedenunder…

Tagget med: ,
Del denne artikel