Hanne Lassen udstiller nu sine malerier i Floraklubben i Kolding.
Fredag var der fernisering på en ny maleriudstilling hos Floraklubben i Ny Vestergade i Kolding.
Det er 87-årige Hanne Lassen, der udstiller sine malerier. Hun har været medlem af Floraklubben i over 25 år.
-Vi havde tidligere undervisning i malerkunst. Det er de billeder, som Hanne Lassen nu udstiller i Floraklubben, fortæller formand i Floraklubben, Bent Ginnerskov, til Kolding Netavis.
-Det bliver til glæde for Floraklubbens medlemmer. Alle er velkomne – både medlemmer og ikke medlemmer, tilføjer formanden.
Der er allerede tre af de udstillede malerier, som er solgt, når udstillingen er slut.
Hanne Lassen er allerede i gang med et nyt maleri:
-Jeg har gang i et maleri lavet efter et fotografi fra min tur til Grønland, siger Hanne Lassen til Kolding Netavis.
Hun har været i Grønland to gange. Hun blev inviteret derop af en mor, der rejste til Grønland med sit dagplejebarn. Hanne Lassen har selv været dagplejer.
Se billederne øverst i artiklen…