Syd- og Sønderjyllands Politi har siden midnat lørdag ledt efter en 71-årig mand , der blev fundet i god behold mandag middag.
Syd- og Sønderjyllands Politi har nu fundet den 71-årige mand, der har været forsvundet siden klokken 22.30 lørdag aften. Mandag middag blev manden fundet i god behold.
Nogle vidner fortalte, at de mente at have set den 71-årige ved Jels Skovvej og en grundig eftersøgning her gav resultat.
Syd- og Sønderjyllands Politi takker for alle henvendelser fra borgere i sagen.
Politiet opfordrer til, at man sletter billedet af den 71-årige mand, der blev sendt ud i forbindelse med efterlysningen.