Kolding Netavis

45 nye transportbetjente skal arbejde i Kolding

De første nye transportbetjente begynder nu arbejdet i Kolding.

Det handler om 45 som skal stå for arrestanttransporter, som Kriminalforsorgen nu overtager fra Politiet. Kolding er en af tre transportenheder i Danmark, skriver netavisen Sebro Press.

Baggrunden er, at fra den 1. januar 2019 overtager Kriminalforsorgen størstedelen af Politiets arrestanttransporter. Der er i denne forbindelse oprettet tre transportenheder – i København, Hobro og Kolding:

– Hver eneste nye arbejdsplads i Kolding er en god nyhed. Så jeg er rigtigt glad for, at Kriminalforsorgens transportenhed giver 45 nye, statslige arbejdspladser i kommunen” siger borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, i en pressemeddelelse fra kommunen.

Transportenheden har fået til huse i den gamle politistation på Domhusgade i Kolding. Transportbetjentene bliver en stor del af Kriminalforsorgens ansigt udadtil, fordi man ellers ikke ser fængselsbetjente i gadebilledet i helt samme omfang, som man kommer til at se betjentene fra de nye enheder.

Tagget med:
Del denne artikel