30 års “Krumme-jubilæum” fejres

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 16 oktober 2021
Opdateret 16/10/21 6:41
Noah Storm Otto ses i titelrollen som Krumme, Esben Dalgaard som Krummefar, Iben Dorner som Krummemor, Maya Gonzalez som Stine og Herman Hakesberg som Grunk. Foto: Henrik Petit.

På 30 års jubilæet for fænomenet Krummerne, kan Regner Grasten Film og Nordisk Film Distribution endelig løfte sløret for den nye Krummerne-films trailer og et stjernespækket cast.

Castet består af Noah Storm Otto i titelrollen som Krumme, Esben Dalgaard som Krummefar, Iben Dorner som Krummemor, Susanne Heinrich som Fru Olsen, Jacob Haugaard som vicevært Svendsen og Ditte Hansen & Dejan Čukić som forbryderne.

Den første Krumme-film, der i 1991 trak 853.383 danskere i biograferne og efterfølgende er blevet en klassiker på TV og streaming, vender nu tilbage i et reboot med et helt nyt stjernecast, men også med en helt ny fortælling om den velkendte Familien Krumborg, som afsløres i filmens trailer.

Her ses holdet bag den nye film “Krummerne – Det er svært at være 11 år”. Foto: Henrik Petit.

Filmens producent Regner Grasten har ledt efter opskriften til at kunne genskabe nostalgien fra den første Krummerne-film:

Ser man Krummerne i dag, så handler den lige så meget om voksenproblemer, som om børneproblemer, og det er hele hemmeligheden. Her er en familie, alle gerne vil være medlem af. De er loyale og håndterer problemerne, og dem er der mange af, med et befriende humør. Den stemning er det nu lykkes at skabe med den nye Krummerne-film, og jeg glæder mig meget til at dele den med publikum, fortæller filmens producent, Regnar Grasten, i en pressemeddelelse.

“Krummerne – Det er svært at være 11 år” får premiere i landets biografer den 16. december.

Se traileren nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med: ,
Del denne artikel