Kolding Netavis

25 års jubilæum hos den lokale brandstation

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov
Der er åbent hus på brandstationen i Lunderskov. Foto: Trekantbrand (Arkivfoto)

Lunderskovs lokale brandvæsen fejrer 25 års jubilæum med et åbent hus arrangement.

Det hele foregår lørdag den 1. juni fra klokken 11 til 14 på den nye brandstation beliggende på Metalvej i Lunderskov.

Brandvæsenet blev etableret i 1999 for at imødekomme behovet i en by i vækst med flere virksomheder og et stigende antal indbyggere. Siden da har brandvæsenet håndteret flere og flere indsatser og er nu klar til at fejre en kvart århundredes dedikation og service til lokalsamfundet.

Til festlighederne vil der være aktiviteter særligt for børnene, herunder hoppeborg, mulighed for at sprøjte med vand og prøve røgdykning i røgdykkertraileren med rutsjebane.

Der vil også være mulighed for at møde politi og ambulance samt at udforske redningskøretøjerne på tæt hold.

Alle er velkomne, og der vil være gratis saftevand til børnene og mulighed for at købe pølser fra grillen, popcorn, kage og sodavand til rimelige priser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel