Kolding Netavis

22-årig mand dømt for voldtægtsforsøg

Mandag faldt der dom i en sag om forsøg på voldtægt af en 20-årig kvinde.

En 22-årig mand blev mandag dømt skyldig i voldtægtsforsøg mod en 20-årig kvinde. Manden blev idømt tre års ubetinget fængsel, skriver jv.dk.

Voldtægtsforsøget skete ved 03-tiden natten til den 20. september sidste år i kvindens lejlighed i ungdomsboligerne Campus Living Kolding i Kolding Åpark.

Han tvang den 20-årige kvinde til, at sutte på sine tæer. Herefter truede han kvinden til at udføre oralsex.

Den 22-årige mand ankede dommen på stedet og nægter sig skyldig. Han forklarede i følge jv.dk, at der var tale om seksuelle ydelser.

I retten i Kolding fortalte manden, at de to havde mødt hinanden om dagen i en Netto i Kolding, hvor de skulle have aftalt at mødes hos kvinden, hvor den 22-årige kunne kysse hendes fødder for et beløb på 10-15.000 kroner.

Men den forklaring troede dommerne og domspanelet ikke på.

Udover tre års ubetinget fængsel skal den 22-årige mand betale omkring 93.000 kroner til kvinden for tort, og han skal også betale sagens omkostninger.

Den 22-årige mand har anket dommen til Landsretten med påstand om frifindelse.

Del denne artikel