Kolding Netavis

2020 i tekst og billeder – 1. del

Nu går året på hæld.

2020 går på hæld – et år, der blev usædvanlig på grund af coronakrisen.

Vi har samlet nogle af de ting, der er sket i løbet af året.

Nedenunder har vi samlet det første halve år i tekst og billeder. Senere følger det sidste halvår i 2020….

Klik på billederne, hvis du vil læse den originale artikel…

19. januar

190120 Trafikulykke Vranderupvej 04 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

En bilist brændte inde i en bil. Det skete i forbindelse med en soloulykke på Vranderupvej mellem Vranderup og Seest Overholm. Bilisten ramte et træ et sted, hvor vejen har en kurve. Bilen rullede ned af en skrænt og brød i brand. Bilisten nåede desværre ikke ud.

25. januar

250120 Aabent Hus Hansenberg 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Hansenberg og Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding havde denne lørdag Åbent Hus. Det tilbud tog rigtig mange skoleelever, forældre og andre interesserede imod.

Blandt gæsterne var 15-årige Steffani Boie Jørgensen, som sammen med sin familie så nærmere på skolens faciliteter.

– Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil være endnu. Måske lærer, fotograf, spil- eller webudvikler. Så jeg er her for at tjekke mulighederne. Jeg kan rigtig godt lide Hansenberg. Det er en stor skole, og det hele ser nyt og pænt ud. Ikke mindst computerne, sagde Steffani Boie Jørgensen, som i januar gik i 9. klasse.

Der var Åbent Hus på Hansenbergs tre adresser: Skovvangen 28, C.F. Tietgens Vej 11 og Vranderupvej 90.

250120 Uheld motorvejen 3 biler 1 ambulance 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

En ambulance var impliceret i et uheld med tre andre biler. Uheldet skete på den sønderjyske motorvej mellem Hylkedal Rasteplads og Kolding V. Uheldet, der skete lørdag aften, gav kødannelser på helt op til to kilometer.

9. februar

090220 Vaeltet trae Fynsvej 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Kolding og omegn blev søndag den 9. februar rusket godt igennem af en storm, der fejede henover Danmark.

Trekantbrand måtte forbi Sct. Jørgens Gade, hvor tagsten var revet af en kvistlejlighed på 2. sal. Og et træ væltede ud på vejen på Fynsvej i udkanten af Kolding.

I løbet af ni timer håndterede Trekantbrand 482 væltede træer, 13 opkald fra 112, tre automatiske brandalarmer og 151 henvendelser om stormskader. Det gjaldt for hele Trekantbrands område.

15. februar

150220 Plovfuren oversvoemmet 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Plovfuren var igen oversvømmet og på grund af oversvømmelserne var vejen spærret med et skilt ved Alpedalsvej. Men det blæste flere bilister på. Da netavisen var på stedet, kørte en bilist gennem vandmasserne. Ved Alpedalsvej fik føreren af bilen passageren til at stige ud og fjerne skiltet, så bilisten kunne komme igennem.

17. februar

170220 Oversvoemmelser Kolding 02 foto Kolding Kommune scaled

Foto: Kolding Kommune.

Heftig regn i løbet af weekenden var årsagen til, at dele af Kolding mandag morgen var oversvømmede. Kolding Å var gået over sine bredder. Ålegården og parkeringspladserne ved vejen var spærret. Dele af Holmsminde p-plads var også spærret på grund af vand. Der stod også vand på den nordgående vejbane i viadukten på Vestre Ringgade i Kolding.

19. februar

190220 Pottehusevej spaerret 03 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Bilister måtte opgive at bruge Pottehusevej ved Vamdrup, da vejen simpelthen var oversvømmet. Der stod over 25 centimeter vand på en del af Pottehusevej. Vejen blev spærret for gennemkørsel omkring Pottehusevej 7D. Og så kunne man blot vente på, at vandstanden faldt så meget, at bilister igen kunne køre her.

22. februar

220220 Vand i Kolding 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Februar viste sig fra sin særdeles våde side. I denne weekend (22.-23. februar) regnede det igen kraftigt. Og det betød oversvømmelser på nogle veje i Kolding-området. Det gjaldt blandt andet Drejensvej ved Elvighøjvej ved Nr. Bjert.

29. februar

290220 Sigurd Barrett Kolding Bibliotek 01 foto Elo Christoffersen scaled

2020 skulle være den helt store fejring af Sønderjyllands genforening med Danmark. I år var det 100 år siden og der var arbejdet på mange arrangementer i forbindelse med fejringen af genforeningen. Blandt andet skulle Dronning Margrethe besøge Christiansfeld. Den 29. februar var Sigurd Barrett forbi Kolding Bibliotek, hvor han fremførte sit genforeningsshow. En fortællerkoncert, som tog både børn og voksne med storm. Der var plads til 250 gæster og der var næsten fyldt op på tilskuerpladserne.

Fejringen af genforeningen blev som bekendt sat på standby, da coronakrisen for alvor ramte Danmark i marts måned. Danmark blev lukket ned den 11. marts. Siden er Danmark genåbnet igen på nogle områder. Og her i december er krisen stadig ikke ovre.

7. marts

070320 Whiskymesse 01 foto Elo Christoffersen scaled

I starten af marts blev danskerne advaret om en coronavirus – en virus man ikke kendte ret meget til herhjemme. Man vidste fra blandt andet Wuhan i Kina, hvor coronavirussen for alvor hærgede, at mange mennesker døde af denne virus.

Derfor havde regeringen i starten af marts indført et forsamlingsforbud på 1000 personer. Og det ramte Whiskymessen i Kolding, der blev afholdt i Sydbank Arena. Arrangørerne lukkede derfor kun gæster ind i mindre grupper. Whiskymessen forløb godt – til trods for restriktionerne.

14. marts

140320 Brand raekkehus Skovvaenget 01 foto Blumepress scaled

Foto: BlumePress.

En ældre kvinde blev kørt til Kolding Sygehus til observation for røgforgiftning i forbindelse med en brand i det rækkehus, hvor hun bor. Rækkehuset på Skovvænget i Kolding fik store skader ved branden.

140320 Genbrugspladser lukket i Kolding 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Så ramte coronkrisen for alvor Danmark. Den 11. marts besluttede regeringen, at lukke Danmark ned. Kun offentligt ansatte med vitale funktioner skulle blive på jobbet. Videregående uddannelser og universiteter blev lukket ned i foreløbig 14 dage. Det samme gjaldt folkeskoler og privatskoler – samt børnehaver, vuggestuer og skolefritidsordninger. Det private arbejdsmarked kørte videre, men de som kunne arbejde hjemmefra, skulle gerne gøre det.

Og den 14. marts lukkede Kolding Kommune ned for genbrugspladserne.

140320 Kirkens Genbrug 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Kirkens Genbrug – Genbrugsland – på Dieselvej i Kolding lukkede i foråret. Butikken blev drevet af en gruppe frivillige pensionister. Butikken gav ikke længere overskud og der manglede frivillige medarbejdere. Derfor blev det besluttet at lukke butikken i foråret 2020.

Flere af de frivillige medarbejdere har været i butikken siden butikken åbnede for 16 år siden – heriblandt butiksleder Lili Jørgensen på 87 år, som har været med helt fra starten.

140320 Kolding Sygehus Coronavirus 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Der blev opsat telte uden for den gamle hovedindgang ved Kolding Sygehus. De to telte udgjorde en fremskudt vurderingsklinik, som sygehuset oprettede for at kunne vurdere patienter med mistanke om COVID-19 (coronavirus, red.) – i et område afskåret fra sygehusets øvrige patienter.

For at blive undersøgt i teltet skulle man forinden være henvist til klinikken af egen læge eller en vagtlæge – på grund af mistanke om COVID-19. Det var meget VIGTIGT, at INGEN mødte op ved teltet uden forinden at have aftalt dette med en læge.

20. marts

200320 Kolding spoegelsesby 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Koldings gågader plejer at være fyldt med mennesker en fredag eftermiddag. Men denne fredag eftermiddag er der nærmest mennesketomt i midtbyen. De fleste butikker har lukket. Der er en naturlig forklaring – nemlig coronakrisen, der har slået igennem.

Bog & Idé i Jernbanegade var dog én af de butikker, som holdt åbent. Her mærkede de også coronakrisen:

– Vi har da en nedgang i omsætningen, men for en boghandel er nedgangen ikke alarmerende. Der er folk inde i butikken hele tiden, fortalte indehaver Per Adsbøll til Kolding Netavis.

Det var meget forskelligt, hvordan åbningstiderne var i citybutikkerne. Nogle havde normale åbningstider, mens andre eksempelvis kun havde åbent mellem 10 og 14.

21. marts

210320 Affald flyder p Bavnevej Vamdrup 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

En virksomhedsejer i Vamdrup rettede henvendelse til Kolding Netavis. Han kunne fortælle, at marken overfor flød med affald. Og det kunne netavisen også konstatere og dokumentere med billeder. Marken på Bavnevej i Vamdrup flød mest af alt med plastic, men der var også gamle cykler. Virksomhedsejeren fortalte netavisen, at han gennem længere tid, havde gået og samlet plasticaffald op. Men det havde han nu opgivet.

Kolding Netavis forelagde det for byrådsmedlem Poul Erik Jensen (S) fra Vamdrup. Sagen endte i Teknisk Forvaltning og senere blev der ryddet op.

24. marts

240320 Brand Industrivej 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Om aftenen kort før klokken 21 alarmerede forbipasserende Trekantbrand. De så ild ved Kolding Stenhuggeri på Industrivej i Kolding.

Brandvæsen og politi kom hurtigt til stedet. Og det kunne konstateres, at der blev afbrændt noget træ udenfor på pladsen. To personer, der arbejdede inde på virksomhedens grund, fik slukket ilden uden at brandvæsnet skulle slukke branden. Men det tog lidt tid, fordi hverken brandvæsnet eller politiet kunne komme i kontakt med de to arbejdende personer inde bag hegnet i virksomheden.

28. marts

280320 Affald flyder rasteplads Kokbjerg 07 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Rastepladsen for lastbiler på Kokbjerg i Kolding kom i fokus, da Kolding Netavis kunne fortælle, hvor meget det flød med affald – og urin på flasker i området. Efter der var ryddet op for to dage siden, så flød det atter med pis og affald.

Det var to medarbejdere fra Logicon Nordic og folk fra kommunens Vej & Park, der var ude for at rydde rastepladsen helt for affald. Det fortalte borgmester Jørn Pedersen (V) til Kolding Netavis.

Borgmesteren var derfor også rystet over, at pladsen igen flød med affald.

Siden er der opsat en affaldscontainer – foruden skraldespandene på parkeringspladsen.

30. marts

300320 Gaardbrand Egholt 08 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Op mod 1.000 grise blev reddet på en gård på Egholtvej nord for Lunderskov. Det brændte i en lade. Det lykkedes det kun, at redde stuehuset og grisestaldene. De øvrige ældre bygninger, der blandt andet indeholdt halm, er brændt. Branden startede ved et halmfyr.

31. marts

310320 Aabning genbrugsplads Bronzevej 01 foto Blumepress scaled

Foto: BlumePress.

Om morgenen klokken 06 blev genbrugspladserne i Kolding igen åbnet, da der blev lettet på restriktionerne i forbindelse med coronakrisen. Og ved genbrugspladsen på Bronzevej var der kø, da genbrugspladsen åbnede klokken 06.

1. april

010420 Bilbrand Vejlevej 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Et par medarbejdere hos Tre-For fik sig en forskrækkelse, da der udbrød brand i varebilen. Det skete lige før motorvejstilslutningen i Bramdrupdam. En gasbrænder antændte inde i bilen og startede en brand. Der skete skader i lastrummet – dog kun materielle skader.

13. april

130420 TV2 Vejret i Hejlsminde 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

TV2 Vejret kom 2. påskedag på besøg i Hejlsminde. Herfra sendte de deres vejrudsigter. Det var vejrvært Anders Brandt og en kameramand, der var i Hejlsminde:

– Vi er taget til Hejlsminde, fordi vi troede at vi kunne være nogenlunde stille og roligt for os selv på molen. Og det er lykkedes, fortalte vejrvært på TV2 Vejret, Anders Brandt, blandt andet til Kolding Netavis.

14. april

140420 Brand Kongsholm Almind 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Et udhus brændte på Kongsholm i Almind. Udhuset var bygget sammen med huset. Det lykkedes Trekantbrand, at begrænse skaderne til udhuset. Selve huset blev reddet.

16. april

160420 Dronningen fylder 80 aar 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

I Kolding blev de ældre fejret med blomster og kage. Det skete i anledning af dronning Margrethes 80 års fødselsdag. I stedet for selv at modtage gaver, sendte dronningen besked ud om, at der skulle samles ind og blomster skulle gives til de ældre, som har det svært uden besøg på plejehjem i denne corona-tid.

I Bramdrupdam i Kolding havde Pernille og Vibeke i samarbejde med Superbrugsen i Bramdrupdam, Bramdrupdam Borgerforening og Lions samlet penge ind til blomster til beboere på plejehjemmet Kirsebærhaven og bofællesskabet på Centervej i Bramdrupdam og de lækre lagkager var fra Seest Bageri, blomsterne var fra Ide Blomster.

19. april

190420 Danmark loeber 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Danmarks største løbsarrangører slog sig søndag sammen og afholdt et gratis landsdækkende event – Danmark løber. De ville vise hele Danmark, at vi står sammen ved at løbe eller gå alene. Da flere løb er blevet aflyst, men forårsvejret stadig lokker, så arrangerede man det hidtil største virtuelle løb: ‘Danmark løber’. Et løb, hvor alle blev opfordret til at iklæde sig løbetøj i de danske farver, så Danmark blev fyldt med løbere i rødt og hvidt tøj. Deltagerne kunne gå eller løbe 5, 10 eller 21,1 kilometer.

I Kolding var der også deltagelse af løbere. Det skete blandt andet flere steder i Bramdrupdam, i Bøgelunden og i Kolding midtby.

25. april

Finish 2356

Foto: BlumePress.

270 bilister var inde til drive-in-koncert på Holbergsvej i bydelen Seest i Kolding. Johannes, Alma Sophie og Lisa & Xenia fra MGP 2019 fyrede den af på scenen. Om aftenen var det tid til stand-up med Uffe Holm og Anders Nielsen.

26. april

260420 Teltby corona storcenter 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

En teltby – eller et center for coronatest skød op ved Kolding Storcenter. Det skyldtes, at der var brug for større kapacitet, så endnu flere personer kunne blive testet for coronavirus.

28. april

280420 Bilbrand Esbjergvej Harte 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

En bil brød i brand på Esbjergvej – lidt uden for Harte ved Kolding. Trekantbrand fik slukket ilden, men bilen stod ikke til at redde. Den udbrændte.

Finish 2668

Foto: BlumePress.

En tilbygning brød i brand på Thit Jensens Vej i Seest. Branden var så voldsom, at der blev indsat styrker fra Kolding, Lunderskov, Stepping og drone fra Fredericia. En sort tyk røg fra branden kunne ses langt væk. Ingen personer kom noget til ved branden.

30. april

300420 Vaernemidler 01 foto BlumePress scaled

Foto: BumePress.

Jan Olling er en af de faste chauffører, der er ansat af Kolding Kommune og som til daglig kører til kommunens skoler med bøger, computere og intern post.

Da der på grund af coronakrisen ikke var bøger til skolerne, var han visiteret til at køre med værnemidler til kommunens daginstitutioner, så de også kunne holde coronaen på afstand. Der mødte Jan Olling et stort smil, da han afleverede værnemidlerne til daginstitutioner – værnemidler som de havde ventet på.

8. maj

080520 Mindre brand i bunker Koldingbjerg 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Der var en mindre brand i bunkeren på Koldingbjerg. Et vidne så der drev røg op fra bunkeren. I følge indsatslederen så vidnet nogle drenge løbe fra stedet, da det røg en del. Der var sat ild til nogle gamle brædder, som ulmede da brandvæsnet nåede frem. Brædderne blev slæbt ud og så kunne Trekantbrand vende snuden hjemad igen.

11. maj

110520 Kolding Storcenter genaabner 01 foto BlumePress

Foto: BlumePress.

Så kunne Kolding Storcenter genåbne efter de hårde restriktioner i forbindelse med coronakrisen. Storcentre måtte igen åbne. I Kolding Storcenter var der nu pile på gulvet for at kunder gik i samme retning – og dermed kunne holde afstand. Men da netavisens fotograf var på stedet, var der flere som ikke fulgte pilens retning på gulvet.

15. maj

150520 Kolding Q traener igen 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Så rullede fodbolden igen til træningen hos KoldingQ. Nu var det tid til træningsdag nummer to, efter der tidligere på året blev lukket helt ned på grund af coronakrisen.

22. maj

220520 Politiaktion Terlings Alle Kolding 02 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

Denne fredag aften i maj var der en politiaktion på Terlings Allé i Vonsild samt i Hestehaven i Kolding. Det skyldtes nogle familiestridigheder, oplyste Sydøstjyllands Politi dagen efter.

– Der var tale om interne familiestridigheder mellem to familier (som er i familie med hinanden, red.), hvor der også var trusler på livet, fortalte vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørgen Brystrup, til Kolding Netavis.

To familiemedlemmer blev anholdt og sigtet for trusler på livet. Det var en 77-årig kvinde og hendes 50-årige søn.

28. maj

280520 Brand Profilvej 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Et opbevaringslager med affald – småt brandbart – brød i brand på Profilvej. Branden kunne ses langt væk. Trafikanter på motorvejen blev også generet af røgen. Trekantbrand havde indsat styrker fra Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Fredericia for at få slukket branden. Desuden havde brandvæsnet en drone i luften fra stationen i Fredericia. Efter cirka syv timer var branden slukket. Den blussede dog op et par gange i løbet af nogle dage efter selve branden.

280520 Kemikalieudslip Ole Roemers Vej 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Mens Trekantbrand var i gang med slukningsarbejdet på Profilvej, indløb der en melding om kemikalieudslip hos Flügger på Ole Rømers Vej i Kolding. Det var en “let syreholdig væske”, der var løbet ud. Væsken løb ud, da den skulle flyttes mellem en tank og en lastbil. Mellem 2.000 og 5.000 liter væske. Trekantbrand fik ryddet op.

31. maj

310520 Uheld Hvidkaergaardsvej Vamdrup 02 foto H E Haulrich scaled

Foto: H.E. Haulrich.

En bilist slap uskadt fra et solouheld på Hvidkærgårdsvej ved Vamdrup. Bilisten pløjede af ukendte årsager ind i et stort buskads og så landede bilen på taget ude på vejen. Både bilen og store grene fra buskadset spærrede vejen. Føreren var en 45-årig polsk mand i en polsk indregistreret bil. Sydøstjyllands Politi havde mistanke om, at manden var spirituspåvirket. Derfor blev der udtaget en blodprøve af manden.

2. juni

020620 Bilbrand Egtved Alle Kolding 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

En bil brød i brand på parkeringspladsen foran Thansen på Egtved Allé i Kolding. Til al held havde Thansen en brandslange i butikken. Den brugte de på bilen og ilden var derfor slukket inden Trekantbrand, station Kolding, nåede frem.

4. juni

040620 Brand Staalvej Kolding 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Flere containere brød i brand hos genbrugsvirksomheden Ragn Sells på Stålvej i Kolding. En tyk sort røg kunne ses langt væk i Kolding-området – endda helt til Lunderskov. Der var gået i noget elektronikaffald som for eksempel computere, støvsugere og boremaskiner, og det udviklede en sort, giftig røg. Trekantbrand fik slukket branden.

8. juni

080620 Nadia Nadim 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Det danske fodboldlandshold trænede på KoldingQ’s anlæg i Kolding, Fynske Bank Arena. Holdet var til træningssamling forud for efterårets vigtige EM-kvalifikationskampe. Landsholdet tæller profiler som Nadia Nadim, Pernille Harder og Sanne Troelsgaard.

Nadia Nadim var mandag fyldt med godt humør og smil, da vores fotograf tog billeder af hende.

10. juni

EUX 2020 8

Foto: Hansenberg.

Nordfynske Laura Katrine Løwe Larsen blev den første EUX-student fra HANSENBERG i Kolding. Et flot 12-tal var langt fra det eneste, den dygtige student fik med i huen. Den fireårige uddannelse til dyrepasser – med specialet hestemanager – indeholdt nemlig også tre praktikophold på hver omkring et halvt års varighed i Sydafrika, Frankrig og Norge.

12. juni

120620 Harley 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Gensynsglæden var stor, da medlemmerne i Harley Davidson Club Kolding endelig kunne mødes som de plejer efter tre lange måneders corona-lukning. Enkelte af klubbens medlemmer havde da også holdt venskabet vedlige, men at de nu igen kunne samles var stort.

15. juni

150620 Asfaltarbejde Vejlevej 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Strækningen Vejlevej – fra Galgebjergvej og til rundkørslen ved Højvangen – fik ny asfalt på. Arbejdet foregik i aften- og nattetimerne for ikke at genere trafikken i dagtimerne.

17. juni

170620 Kristian Holst 04 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Kristian Holst havde i år 40 års jubilæum hos Falck. Jubilæet var den 1. maj, men på grund af coronakrisen blev jubilæet først holdt den 21. august. Det skete før han gik på efterløn.

19. juni

190620 De Danske Gaerfabrikker Lunderskov 01 foto Elo Christoffersen scaled

Foto: Elo Christoffersen.

De Danske Gærfabrikker i Lunderskov fik i år en del omtale. Det var ikke til den positive side, da fabrikken var årsag til lugtgener i Lunderskov. Fabrikken tog en række tiltag og lugtgenerne skulle være ovre. Fabrikken tog lugtproblemerne alvorligt og var i dialog med beboerne i Lunderskov.

23. juni

230620 Kvindelandsholdet traener i Kolding 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Det danske kvindelandshold i fodbold var igen en tur i Kolding til træning. Det var dog ikke hele holdet, men syv spillere fra landsholdet. Træningen foregik på KoldingQ’s baner på Fynske Bank Arena.

24. juni

240620 Nyuddanede brandmaend 05 foto H E Haulrich scaled

Foto: H.E. Haulrich.

To brandmænd fra Trekantbrand stationen i Lunderskov, Thomas Gravesen og Jonas Løvendal Kristensen, blev færdige med uddannelsen som brandmand. Derfor blev de hyldet på brandstationen i Lunderskov, da de vendte tilbage til garagen på Metalvej. Brandmændenes kollegaer havde taget opstilling med strålerør og kanon og så var der ellers vand til kammeraterne.

25. juni

250620 Sammenstoed Froerupvej 01 foto H E Haulrich scaled

En varebil og en personbil kørte frontalt sammen på Frørupvej ved Ødis. Føreren af personbilen var lettere fastklemt. Personen blev hjulpet fri af Trekantbrand, station Stepping og nødbehandlere fra station Vamdrup.

30. juni

300620 DBU Fodboldskole Vonsild 01 foto BlumePress scaled

Foto: BlumePress.

Over 100 børn deltog i DBU’s fodboldskole i Vonsild. Børnene deltager aktivt i træningen med en fodbold og de kan dermed blive bedre til at spille fodbold. DBU’s Fodboldskole afvikles også i 2021 i Vonsild.

Del denne artikel