Hurra – Jacob Morilds 20 års jubilæumscabaret.
Kolding Teaterforening kan onsdag præsentere cabareten, ”Hurra”, som er Jacob Morilds 20 års jubilæumscabaret.
Jacob Morild er flere gange udråbt til én af landets skarpeste satirikere –, og dette cementerede han igen-igen i solo-cabaretten HURRA, som spillede på Cafe Liva i sensommeren 2019, og markerede Jacob Morild´s 20-års jubilæum som leder af landets eneste faste cabaretscene. Atter engang tager han temperaturen på Danmark og danskerne.
Pressen kvitterede med 5-stjernede anmeldelser.
Og selve forestillingen…..? Tjoh: Så er der en ny regering…. eller er der bare andre ansigter på de samme fejltagelser?
Solen skinner og fuglene fløjter….ja, men ka´ de egentlig andet?
Skal man grine eller græde over Verdens tilstand….. og, hvis man gør begge dele samtidig, er det så kriminelt krænkende – og i så tilfælde, for hvem?
Ja, er der egentlig noget at råbe HURRA for? – og hvorfor ikke?!
På scenen ser vi Jacob Morild, som også er den, der har sat hele showet i scene.
Hurra kan opleves på Godset i Kolding, hvor der er sørget for god afstand mellem tilskuerne. Forestillingen foregår onsdag klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.