Kolding Netavis

16-årig pige truet med softgun på banegård

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Manden skabte utryghed i toget. På Lunderskov Station truede manden en 16-årig pige med en softgun (legetøjspistol, red.).

En 63-årig mand fra Lunderskov skabte utryghed i et DSB-tog. Flere passagerer ringede til politiet, fordi han flere gange tog et skydevåben op af sin taske – og mumlede blandt andet “så fint”. Herefter lagde han pistolen tilbage i tasken, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik meldingen klokken 11.17. Toget var på vej mod Kolding. Derfor stod politiet klar på Kolding Banegård til, at tage imod manden. Men han stod ikke af i Kolding, men derimod i Lunderskov.

På Lunderskov Station tog den 63-årige mand pistolen op af sin taske og pegede på en 16-årig pige. Herefter lagde han pistolen tilbage i tasken og forlod stedet.

Ud fra signalement og tidligere episoder fandt politiet frem til manden, der bor i Lunderskov. Politiet ransagede mandens bopæl. Han blev anholdt og taget med til afhøring. Han blev sigtet for trusler på livet og efterfølgende løsladt. Pistolen viste sig, at være en softgun (legetøjspistol, red.), oplyser politiet, der tilføjer, at manden tidligere har lavet lignende ting.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel