14-årige Ane Christensen vandt i weekenden en sølvmedalje.
De 10 bedste junior- og seniorsvømmere fra Kolding Svømmeklub var i weekenden til vestdanske mesterskaber i Vejle.
Der blev svømmet masser af løb og der var personlige rekorder for svømmerne.
På sidstedagen blev det til medalje til 14-årige Ane Christensen. Hun vandt en sølvmedalje i 1500 meter frisvømning, og her svømmede hun også en personlig rekord.
Desuden kvalificerede flere af Kolding-svømmerne sig til finalerne i løbet af weekenden. Det gjaldt for Cille Christensen, Ane Christensen, Frederikke Skau Hansen, Victoria Fræhr Piihl og William Ohrt.
De øvrige svømmere, der deltog fra Kolding, var Johanne Heilmann, Lasse Thulstrup, Daniel Busk, Christian N. Christensen og Asger Als Olsen.