Kolding Netavis

12-årig pige forsøgt voldtaget på sti

080415 Politi 07 foto Elo Christoffersen
En 12-årig pige blev fredag eftermiddag forsøgt voldtaget på en sti. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Fyns Politi beder borgerne om hjælp i en sag om forsøg på voldtægt af meget ung pige.

Fyns Politi har fredag klokken 15.13 modtaget en anmeldelse om forsøg på voldtægt på stisystemet mellem Flittergræsset og Fraugde-Radby-Vej i Fraugde i udkanten af Odense. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Angreb pigen bagfra

Den foreløbige undersøgelse har vist, at gerningsmanden angreb den 12-årige pige bagfra og gennemførte andre seksuelle forhold i et buskads tæt på stien.

Pigen var nogle minutter forinden stået af bussen ved lægehuset. Gerningsmanden forlod stedet ad stisystemet i nordlig retning.

Fyns Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner i sagen.

Signalement

Gerningsmanden signaleres som: Mand, ca. 16 år, almindelig af kropsbygning, lys hudfarve med en del akne i ansigtet, talte dansk, bar muligvis kasket, bar briller med mørk kant, medbragte en lysebrun firkantet taske.

Kan du genkende signalementet af gerningsmanden, eller han man andre oplysninger, som kan belyse sagen, bedes du kontakte Fyns Politi på 114.

OPDATERING

En yngre mand er søndag anholdt og sigtet i sagen, skriver fyens.dk.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *