Kolding Netavis

Vej spærret: Bilist død i soloulykke

En bilist er omkommet i en soloulykke nær Kolding.

Vranderupvej lidt uden for Kolding er søndag aften spærret efter en alvorlig trafikulykke.

En person er blevet dræbt i ulykken, der skete ved 17.35-tiden, oplyser Sydøstjyllands Politi til TV Syd.

Bilen ramte af endnu ukendte årsager et træ et sted, hvor vejen har en kurve. Bilen rullede tilsyneladende ned af en skrænt og brød i brand, erfarer Kolding Netavis på ulykkesstedet.

Politiet havde politihunde ude omkring ulykkesstedet for at finde ud af, om der var andre med i bilen.

Vranderupvej mellem Vranderup og Seest Overholm er i følge Sydøstjyllands Politi spærret i hvert fald nogle timer endnu søndag aften. Derfor skal bilister finde alternative ruter. Politi og bilinspektør arbejder lige nu på stedet, og en retsmediciner er på vej, skriver TV Syd.

I følge TV Syd er de pårørende endnu ikke underrettet om ulykken.

Se billederne nedenunder…

Der er mandag morgen lavet en opdatering på ulykken. Læs den her…

{youtube}hELGYo_suRs{/youtube}

Tagget med:
Del denne artikel