Risiko for plastik i denne pølse

Tirsdag 12. maj 2020 17:50 2109
Løgpølserne er blandt andet solgt i ABC Lavpris i Vamdrup. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Løgpølserne er blandt andet solgt i ABC Lavpris i Vamdrup. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Der er risiko for plastik i et parti pølser, der blandt andet er solgt i Vamdrup.

Slagter Norlyk ApS tilbagekalder løgpølse, da der er risiko for forekomst af plastik i produktet. Indhold af plastik i produktet gør produktet uegnet til fødevarer.

Der er tale om løgpølser i 300 grams pakninger med produktionsdato 6. maj 2020 - pakkedato: 7. maj 2020 og sidste anvendelsesdato: 06.06.2020. Løgpølserne har lot nummer: 192001 og EAN-stregkode nr.: 206025.

Løgpølserne er solgt i ABC Lavpris' butikker - herunder butikken i Vamdrup.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.