Politiet advarer: Stærkt sløvende medicin stjålet

Fredag 21. Februar 2020 20:33 723
Der er blevet stjålet medicin fra lægehuset i Vamdrup. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Der er blevet stjålet medicin fra lægehuset i Vamdrup. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Ukendte gerningsmænd har stjålet medicin fra lægehuset.

Lægehuset i Vamdrup har natten til fredag været udsat for indbrud.

Tyvene har stjålet morfin og stesolid-præparater. Medicinen kan være stærkt sløvende og påvirke åndedrætsfunktionen, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

- Tyvene er kommet ind ved at have løftet et vindue af indtil lægehuset, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Wind, til Ugeavisen Vamdrup.

Tidligere fredag var det endnu ikke opgjort, hvor stor mængde medicin, der var stjålet fra lægehuset.

Tags