Mark inde i byen flyder med affald

Lørdag 21. Marts 2020 11:48 819
Sådan ser det ud på marken på Bavnevej i Vamdrup. Foto: Elo Christoffersen. Sådan ser det ud på marken på Bavnevej i Vamdrup. Foto: Elo Christoffersen.

Det ser ret slemt ud.

En mark på Bavnevej inde i Vamdrup er ikke noget kønt syn.

En virksomhedsejer på Bavnevej rettede henvendelse til Kolding Netavis og viste os, at marken nærmest flyder i affald. Mest af alt plastic, men der findes også gamle cykler.

Virksomhedsejeren fortalte netavisen, at han gennem længere tid, har gået og samlet plasticaffald op. Men det har han nu opgivet.

Kolding Netavis har forelagt dette for byrådsmedlem Poul Erik Jensen (S) fra Vamdrup:

- Hvis det ser så slemt ud, kan vi pålægge ejeren af marken, at vedkommende skal rydde op. Men jeg vil tage det med videre i udvalgene i Kolding Kommune, fortæller Poul Erik Jensen til Kolding Netavis.

Du kan se billederne længere nede på siden...

Tags