Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Lunderskov
mandag, 09 juli 2018 17:15

Lastbil kiler sig fast under bro

OPDATERING: Vejen er kort efter klokken 18 blevet genåbnet.

Kongeåvej ved Vejen er i øjeblikket spærret:

- Klokken 16.11 får vi en anmeldelse om, at en lastbil med en gravemaskine på ladet har kilet sig fast under en bro. Lastbilchaufføren har selv forsøgt, at få lastbilen frigjort, men det er ikke lykkedes. Nu er blandt andet brandvæsnet, indsatsleder og Banedanmark på stedet for at få fjernet lastbilen, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til Kolding Netavis.

Kongeåvej er nu spærret i begge retninger, mens man forsøger, at få lastbilen fri af broen:

- Så vi opfordrer bilisterne til at finde alternative ruter, slutter vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvornår jernbaneviadukten er ryddet og vejen genåbnes.

OPDATERING:

Kongeåvej blev kort efter klokken 18 genåbnet, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Se billederne nedenunder...

 

 

Udgivet i Syddanmark
mandag, 09 juli 2018 14:24

To partier hjælper overvægtige børn

Nye tal viser, at Kolding Kommunes skoleelever er blandt de mest overvægtige i landet. Det vil SF og DF lave om på.

I følge P4 Trekanten er 14 procent af skoleeleverne i Kolding Kommune overvægtige. Dermed placerer kommunen sig blandt de kommuner, der har landets tungeste elever.

Men det vil formand for Børn- og Uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen (DF) og formand for Social- og Seniorudvalget Karina Lorentzen lave om på. Det skriver de i en pressemeddelelse.

- Det undrer mig, at vi ligger så højt. Derfor skal vi have kortlagt, hvad der ligger bag disse tal. Vi ved, at flere børn bliver kørt i skole og at ipads nogle steder erstatter turen på fodboldbanen, men det er jo en landsdækkende trend. Derfor skal vi have mere viden om, hvad der gør sig gældende for vores kommune, forklarer Kristina Jørgensen (DF).

Kollegaen Karina Lorentzen (SF) er enig, og sammen med Kristina Jørgensen er hun optaget af, de selvværds- og helbredsproblemer overvægt ofte giver senere i livet. De to byrådsmedlemmer stiller derfor forslag om, at det igangværende projekt Ligevægt, som er målrettet overvægtige voksne, nu også bliver udbredt til at omfatte børn:

- Det nytter ikke noget at slå hverken børn eller voksne oven i hovedet med motionsskemaer og kostplaner. Hvis det var så nemt, så var verden fulde af tynde mennesker. Ligevægt handler om at trives i stedet for at fokusere på nålen på badevægten, og derfor giver dette projekt meget mening for børn også, forklarer Karina Lorentzen (SF).

De to udvalgsmedlemmer stiller forslaget på førstkommende udvalgsmøde i social- og sundhedsudvalget efter sommerferien.

Sådan ser forslaget ud:

Indsats i forhold til overvægtige skoleelever

I følge P4 viser den nationale sundhedsprofil, at Kolding Kommunes skolebørn er blandt de mest overvægtige i landet. Således skulle 14% af kommunens børn være overvægtige mod 0,7% i Gentofte.

Overvægt kan være udfordrede i forhold til den enkeltes selvværd, ligesom et langt liv med overvægt kan grundlægges i barndommen og ender med at give helbredsproblemer i voksenlivet. Derfor giver det mening at sætte forebyggende ind.

Kristina Jørgensen (DF), formand for børne- og uddannelsesudvalget samt Karina Lorentzen (SF) foreslår derfor:

• At det undersøges, hvorfor Kolding Kommune ligger så højt placeret og om der er særlige målgrupper, udvalget skal være opmærksom på samt at der eventuelt kommer konkrete bud på løsninger for at imødegå overvægt

• At det undersøges, om projekt Ligevægt kan udbredes til folkeskoleelever, således at der bliver et lignende tilbud til dem

Udgivet i Kolding

Vinavleren synes tørken er perfekt. Der er udsigt til den bedste vinsæson nogensinde.

Jens Graff, der er vinavler og ejer af Frøkjær Vingaard ved Vamdrup, kan slet ikke få armene ned. Mens mange savner regn denne sommer, står det modsat til hos vinavleren ved Vamdrup, skriver TV Syd.

Perfekt start på sæsonen

Jens Graff er nemlig vild med den tørre sommer:

- Varmen har betydet, at vi har fået en helt perfekt start på sæsonen. Vi får en lang vækstsæson, som vil betyde, at vi ender med den bedste høst, vi nogensinde har haft i Danmark, fortæller vinavler Jens Graff til TV Syd.

Tørken er i øvrigt et plus for vinstokkene. Tørken gør, at vinen bliver bedre, fordi druerne når at modne.

Årets vinhøst går i gang i september eller oktober.

Udgivet i Vamdrup
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31