Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Læserbreve
lørdag, 07 juli 2018 15:03

Seniorområdet

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), næstformand Seniorudvalget og Tanya Buchreitz Løwenstein (V), medlem af seniorudvalget.

”Kolding kommune skal være et behageligt sted at nyde et aktivt seniorliv".

Sådan står der skrevet i grundlaget for Byrådets arbejde 2018-2021, et dokument hele byrådet har skrevet under på, og Kolding er en god kommune at være senior i.

Vi har et fornuftigt højt service niveau, virkeligt dygtige medarbejdere både i hjemmeplejen og på plejecentre, og det skal gerne blive ved med at være standarten i Kolding.

Nu foreligger der så en analyse af seniorområdet, udført af firmaet Implement, der anviser hvor der kan findes penge, til at løse den demografiske udfordring der er i udviklingen af ikke selvhjulpne seniorer i kommunen.

Analysen er fin, vi skal nedsætte sygefraværet, planlægge tid og kørsel bedre og andre lignende tiltag. Det skal naturligvis efterfølges, vi skal altid plukke de lavest hængende frugter, men vi må også indse, at trods det at vi kan finde i omegnen af 30 millioner kroner ved at tænke os om, så er vi også nødt til at prioriterer service pengene rigtigt.

Vi mener ikke at der skal skæres på normeringer, og helt basale hverdagsting som bade og varm mad, men der er altså ikke plads til ekstra luksus i de kommende års budgetter.

Derfor er det opløftende at der er enighed om, at der skal kigges på eventuelle besparelser af unødvendige goder, så som cirkus ture, alt for billige busbilletter og koncerter med dansktop stjerner på hvert enkelt plejecenter i kommunen.

Vi er med rette, stolte over vores seniorområde i Kolding kommune, og med de rigtige til rettelser nu, vil dette også være tilfældet når et nyt Seniorudvalg skal overtage området i 2022.

Udgivet i Læserbreve

Ejerkredsen i restaurant-kæden bliver nu udvidet.

Restaurant Flammen udvider nu ejerkredsen med tre medarbejdere, som har været med siden den første restaurant i Kolding.

Familien Rosenfeldt og Sunddal har fået tre medarbejdere med i ejerkredsen. Tidligere bestod ejerne kun af Ketty, Flemming, Martin og Kristina Sunddal, men efter de har lukket op for muligheden om at en lille skare af medarbejdere kunne købe sig ind i virksomheden, er der kommet yderligere tre omkring bordet. Det er Allan Sunddal, Buster Larsen og Christian Lund, som alle har været en del af Restaurant Flammen siden den første restaurant i Kolding, der åbnede i 2009.

- Tilføjelsen af de tre nye ejere skal først og fremmeste sikre, at vi i bestyrelsen og direktionen fortsat har den tætte kontakt med vores gæsters og medarbejders oplevelser i vores restauranter. Vi ønsker, at vi altid har en snabel helt ude i driften når vi træffer beslutninger. Dernæst, er det meget stort for os, at nogle af vores allerførste medarbejdere udviser så stor tillid til konceptet og virksomheden, fortæller administrerende direktør Elias Grøftholdt Tychsen i en pressemeddelelse.

- Vi startede det her med en enkelt restaurant i Kolding, og i dag er der 14 Flammen Restauranter i Danmark og en i Hamburg, så det har været en sjov rejse, som vi sammen med vores medarbejdere har været på, og vi glæder os til virksomhedens næste skridt, siger familien.

Næste skridt er på den korte bane er udvidelse af Flammen til flere lokationer i Hamburg:

- Vi allerede nu er i forhandling omkring potentielle lejemål. Sideløbende har vi fortsat stort fokus på vores danske restauranter, slutter Elias Grøftholdt Tychsen.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31