Sydøstjyllands Politis nye bandeenhed, Task Force Vest, har allerede givet pote. To fremtrædende medlemmer af rockergruppen Bandidos blev ved Retten i Kolding varetægtsfængslet i fire uger, skriver P4 Trekanten.
De to rockere blev anholdt i Kolding tirsdag. Og de er sigtet for personfarlig kriminalitet.
Politiet vil ikke uddybe omstændighederne for de to, da grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.