Tirsdag, 21 februar 2012 09:56

Stol på motion

Af 

Ældre borgere med nedsat fysisk funktionsevne kan på Kolding Kommunes pleje- og aktivitetscentre se frem til endnu flere holdtilbud inden for stolemotion.

I denne uge uddannes 25 frivillige stolemotionsinstruktører. De frivillige skal gennemgå kurset ”Stol på motion”, som tilfører de frivillige den nyeste viden inden for området omkring træningsprincipper, fysisk funktionsevne, aldersforandring samt formidling og undervisning af de ældre borgere.

Uddannelsen af de frivillige instruktører betyder, at der efter påske kan tilbydes stolemotion på op til 12 pleje- eller aktivitetscentre fordelt rundt i kommunen. Stolemotionen er med til at sikre et vedvarende tilbud til den gruppe af ældre, der ikke længere er i stand til at deltage i normale ældre-idrætstilbud, og som falder udenfor kommunens tilbud om vedligeholdelses-træning eller er færdigtrænede i kommunalt træningsregi.

Kurset afvikles i et samarbejde mellem Dansk Arbejder idrætsforbund og Kolding kommune.

Se billederne: Majmarked

Ladcykler
Ladcykler
Ladcykler
Ladcykler