Ketchup ikke egnet til at spise: Bør smides ud

Tirsdag 19. maj 2020 19:12 397
Tomatketchup med løg trækkes tilbage. Foto: Snag Eun Park/Pixabay (Modelfoto) Tomatketchup med løg trækkes tilbage. Foto: Snag Eun Park/Pixabay (Modelfoto)

Denne ketchup er uegnet til at spise og trækkes derfor tilbage.

Cervera A/S i Fæsted mellem Rødding og Ribe trækker "Tomatketchup med løg" tilbage fra markedet. Det skyldes en utilsigtet gæring, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er ketchup i 200 grams glas, der trækkes tilbage. De har en mindst holdbarhed til 7. maj 2021 - batchnr./Lotnr: 7. maj 2021 og EAN stregkode nr.: 5711111060320.

Ketchuppen er solgt i:

Vinfordig, Brørup
C. Carstensens Tehandel Sønderborg
Fam. Carstensens Tehandel A/S Åbenrå
Inco CC Århus A/S
Kvickly Allerød
Købmand Parmo Pedersen
Provianten
Salling Super Ålborg
Salling Super Århus
Ulvedal Ost Aps

Den utilsigtede gæring gør at produktet betragtes som uegnet til at blive spist af mennesker.

Forbrugerne rådes til at kassere produktet eller at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Tomatketchup med løg trækkes tilbage. Foto: Cervera.