Diætist i Kolding kimet ned: Hjemmearbejde giver uventet overvægt

Onsdag 20. maj 2020 05:15 276
Mange danskere har skiftet arbejdet på kontoret ud med hjemmearbejdsplads under coronakrisen. Det medfører nye kaloriemæssige udfordringer – blandt andet alt for nem adgang til køleskabets fristelser. Foto: PR. Mange danskere har skiftet arbejdet på kontoret ud med hjemmearbejdsplads under coronakrisen. Det medfører nye kaloriemæssige udfordringer – blandt andet alt for nem adgang til køleskabets fristelser. Foto: PR.

Mange arbejdspladser i og omkring Kolding er lukket ned, og tusindvis af ansatte har oprettet hjemmekontor. Den lokale diætist har haft travlt med at vejlede koldingenserne til at holde vægten under hjemmearbejdet.

Mennesker er vanedyr, og når vi kommer ud af vores automatiserede hverdag, bliver vores dømmekraft og selvkontrol sat på prøve. I løbet ad de seneste uger har mange haft skiftet de vante arbejdsrammer på kontoret ud med dagligstuen eller køkkenet, og dermed opstår nye udfordringer, blandt andet i form af mindre kalorieforbrænding og for nem adgang til køleskabet og slikskuffen.

Det mærkes tydeligt hos DiætistHuset i Kolding, hvor telefonerne i disse dage gløder i takt med, at de første par ugers hjemsendelse er ved at blive synlige på sidebenene.

- En usikker jobsituation og et socialt liv der lider under reglerne for social distancering, er nogle af årsagerne til at man kan blive nedtrykt, stresset og bekymret i disse tider. Her er det en helt normal reaktion at ty til hyggespisning for at løfte humøret, men hvis ikke det kontrolleres, kan det stikke helt af, og så har man taget på, når livet atter bliver normalt, fortæller Karina Frank Jensen, klinisk diætist hos DiætistHuset i Kolding, i en pressemeddelelse.

Ny situation, nye vaner

Hvis man vil undgå, at vægten stiger under hjemmearbejdet, skal man ifølge Karina Frank Jensen sætte ind med faste regler for dagens måltider og fokusere på, hvad man putter i munden.

- Det er ikke fordi, man er nødt til at afskaffe hyggespisning, det kan faktisk give bagslag når det gælder ens mentale helbred. Tværtimod er det vigtigt, at man strukturerer og planlægger hyggespisning, både når det gælder tidspunkt og mængde, så man har faste rammer for, hvornår man kan tillade sig at hente noget fra slikskabet, forklarer Karina Frank Jensen, som anbefaler fem små tricks til at få bedre styr på snacktrangen og hjemmets fristelser.

Fem tricks

Udsæt dine behov: Når du får lyst til at spise noget usundt, så sæt alarmen på din telefon til at om ringe om 20 minutter, og beslut dig for, at du først må spise noget, når telefonen ringer. Så giver du din hjerne chancen for at nå at tænke rationelt og mærke efter, om du virkelig har brug for at spise lige nu, eller om det blot er fordi, du er rastløs.

Gør fristende madvarer ubekvemme: De fleste lader det visuelle styre deres spisevaner. Alene synet af mad kan give os lyst til at spise, så anbring fristelser i husets fjerneste hjørne, i kælderen eller i tøjskabet, så du kommer til at tænke på, om du fortsat kan passe dit tøj. Du kan også lægge slikket i postkassen, så du skal ud for at hente det.

Få nok søvn: Måske kender du følelsen af at trænge til noget sødt, når du for eksempel sidder foran fjernsynet om aftenen eller lige skal lave det sidste arbejde, som du er bagud med. I langt de fleste tilfælde skyldes trangen, at du er træt. Hvis du er i søvnunderskud, påvirker det din appetitregulering, og du bliver mere sulten i løbet at dagen.

Tænk 20 procent mindre: Undersøgelser viser, at folk kan spise 20 procent mindre, uden at de bemærker det fysisk. Så øs 20 procent mindre op på din tallerken, end du plejer. Omvendt kan du snyde øjet ved samtidig at lægge de 20 procent til i grøntsager, så det fortsat ser tilstrækkeligt ud på tallerkenen.

Faste spisetider: Sørg for at spise på faste tidspunkter, så hele dagen ikke bliver ét stort måltid. Det kan eksempelvis være morgenmad klokken 8, frokost klokken 12, snack klokken 15, aftensmad klokken 19 og snack klokken 21. Det hjælper maven til at vænne sig til, at der skal gå flere timer imellem hvert måltid - ligesom på en normal arbejdsdag.

Tags