Cyklist i alvorlig soloulykke: Pådrog sig kraniebrud

112
Lørdag 09. maj 2020 06:59 1640
Ulykken skete på Seest Bakke i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Ulykken skete på Seest Bakke i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Cyklisten kom slemt til skade.

Der skete sent fredag aften ved 23.45-tiden en alvorlig soloulykke på Seest Bakke i Kolding, skriver Ritzau.

En 30-årig mand fra lokalområdet cyklede ned ad Seest Bakke. Af ukendte årsager cyklede han ind i en parkeret bil, væltede og slog hovedet. Cyklisten havde i følge Sydøstjyllands Politi formentlig ikke cykelhjelm på.

Manden pådrog sig kraniebrud og er indlagt på Kolding Sygehus.

I følge politiet er mandens tilstand ikke kritisk.

Mandens pårørende er underrettet.

 

Tags