Brandmænd: Lunderskov er en undtagelse

Onsdag 22. Januar 2020 04:36 563
Foto: Sebro Press. Foto: Sebro Press.

Lunderskov er en undtagelse, hvad angår brandmænd.

Det kniber for brandstationer i mindre byer, at mønstre brandmænd nok, når den ”røde hane galer”. Men her er Lunderskov nok en undtagelse, skriver netavisen Sebro Press.

Det er især i dagtimerne, der kan mangle brandmænd. Deltidsansatte brandmænd i de mindre byer ofte må tage udenbys for at arbejder, og er derfor ikke er til rådighed lokalt inden for det man kalder for den normale arbejdstid.

Men det gælder i Lunderskov. Her kan borgerne også føle sig helt trygge i dagtimerne, hvis de får brug for hurtig hjælp fra TrekantBrand’s lokale station.

Ikke færre end otte medarbejdere på virksomheden LM Wind Power i Lunderskov er uddannet som brandmænd, og de stiller sig heldigvis til rådighed, når der brug for det. Også selv om nogle af dem bor udenbys, og der er tilknyttet de lokale brandstationer.

Og det gode ved det er, at alle har tilladelse til at forlade arbejdspladsen. Virksomheden er nemlig venligt indstillet på at give slip på dem, når det gælder om at redde liv og værdier.

To nye brandmænd

Det kniber åbenbart heller ikke med at skaffe nok lokale brandmænd. Styrken i Lunderskov er netop forøget med to nye lokale borgere, som vil prøve kræfter med ild og redning. Det betyder, at styrken nu tæller 18 brandmænd. De to nye er Thomas Gravesen og Jonas Kristensen.

Kaldt ud 62 gange

Sidste år måtte der rykkes ud 62 gange med hjælp til borgere, hvor uheldet havde været ude. Flere af udrykningerne var dog som assistance med vandtankvognen til større brande.

I lørdags deltog brandfolkene fra Lunderskov i TrekantBrand’s årlige samlede nytårsparole, som i år fandt sted med station Skodborg som vært.

Tags