Kolding Netavis

Bauhaus overvældet over velkomst

Bauhaus åbnede det nye og topmoderne byggevarehus i Kolding i starten af maj med et brag af en fest.

Gør-det-selv-folk, haveentusiaster og håndværkere i Kolding og omegn har i den grad taget Danmarks mest moderne byggevarehus til sig, og siden åbningen i starten af maj har antallet af kunder i butikken været overvældende.

Det oplyser Bauhaus i en pressemeddelelse:

– Vi har fået en utrolig flot modtagelse af hele byen og folk fra omegnen. Åbningsdagen var en fantastisk oplevelse med et mylder af mennesker og borgmesterbesøg, og festen er fortsat lige siden. Den første måned har overgået vores ellers høje forventninger, og vi kan slet ikke få armene ned over den store succes, siger Lars Dalsgaard, varehuschef i Bauhaus i Kolding.

Varehuschef: -Vi står på tæerne

Det store rykind af forventningsfulde kunder stiller naturligvis store krav til medarbejderne, og når man dertil lægger, at sortimentet af varer er udvidet betragteligt både i bredde og i dybden, kræver det overblik og en ekstra indsats.

– Vi står alle sammen på tæerne for at leve op til det nye flotte hus med mange nye varetyper, der giver kunderne meget mere at vælge imellem. Jeg er dybt rørt over alle de håndtryk, jeg og mine kolleger får fra kunder, der lige vil ønske tillykke. Vi har aldrig oplevet noget lignende, fortæller Lars Dalsgaard.

Nye shoppingoplevelser

Det er imidlertid ikke kun medarbejderne, der får nye oplevelser. Det samme gør kunderne, når de henter inspiration og gode råd i husets forskellige afdelinger, der hver især byder på noget særligt. Hent f.eks. inspiration i landets største lampeafdeling. Sid roligt ned og tal dit projekt igennem med en fagmand i VVS-afdelingen. Eller besøg den store drive-inn, der gør livet lettere for private og professionelle kunder.

– Både professionelle- og private kunder får gode shoppingoplevelser, og vi er dybt taknemmelige over at se, hvor glade vores mange kunder er, slutter Lars Dalsgaard.

Tagget med:
Del denne artikel