Kolding Netavis

Autoværksted lancerer unik form for online booking

Bosch Car Service har udviklet systemet over en længere periode, og det har krævet en del arbejde af kædens 100 værksteder i Danmark, der har fodret systemet med en masse prisdata på de forskellige biltyper. Foto: PR.

Autoværkstedet i Kolding gør det nu muligt at booke online og få en præcis pris på eksempelvis et serviceeftersyn.

Der er rigeligt at se til for børnefamilier. Og førsteprioriteten er sjældent at ringe rundt til forskellige autoværksteder for at finde den bedste pris på eksempelvis en udskiftning af tandremmen. Derfor lancerer Ketner Kolding, der er en del af værkstedskæden Bosch Car Service, nu en unik form for online booking, hvor kunden blot skal indtaste bilens registreringsnummer, og så viser systemet nøjagtige priser på en lang række værkstedsydelser til netop den bilmodel, skriver Ketner Kolding i en pressemeddelelse:

– Et serviceeftersyn er ikke bare et serviceeftersyn. Der er stor forskel på, hvilke og hvor mange kontrolpunkter vi skal igennem alt efter bilens model, brændstof og alder, og det giver selvfølgelig forskellige priser, forklarer Jacob Mortensen, der er kædechef i Bosch Car Service.

BOC 2001 L2k

Foto: PR.

Bosch Car Service har udviklet systemet over en længere periode, og direktør Torben Hansen og medarbejderne i Ketner Kolding i Kolding har fodret systemet med en masse prisdata på de forskellige biltyper.

To biler, flere værkstedsbesøg

I Kolding Kommune er antallet af familier med to biler vokset markant, skriver Ketner Kolding. I 2009 havde 15,6 procent af kommunens familier to biler, og i 2019 var andelen vokset til 20 procent. Samtidig er der også kommet flere familier til kommunen, hvilket betyder, at det reelle antal af familier med to biler er vokset fra 6836 til 9393 – en stigning på 37,4 procent.

– Med flere biler kommer der også flere reparationer og flere ture til værkstedet. Vi vil gerne gøre det nemt for de travle familier at booke tid ved mekanikeren, og med vores faste og gennemskuelige priser kan man booke helt uden ubehagelige overraskelser på regningen, siger Jacob Mortensen.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *