Lørdagens vejr kan vise sig fra den mere voldsomme side midt i hedebølgen.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, sendte fredag aften et varsel ud om risiko for skybrud og kraftig torden. Lørdag ved 10.40-tiden har DMI opgraderet varslet til betegnelsen "farligt vejr", der dækker over et varsel om skybrud, torden og kraftige vindstød. Der er altså dermed ikke længere kun tale om "risiko", som blev varslet fredag aften.

Kolding-området kan i følge DMI blive ramt af skybrud, torden og kraftige vindstød lørdag mellem klokken 16 og 21.

Der kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på 30 minutter. Desuden kan der samtidig komme kraftig torden med vindstød over 15 m/s. Det svarer til 54 km/t.

Kraftig torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

 I følge DMI's varsel bliver en stor del af landet ramt af uvejret.

Se DMI's varsel på kortet nedenunder...

 

Hvis du savner regn, så kan du formentlig godt glæde dig.

Lørdag er der risiko for voldsomt vejr, advarer Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

DMI har fredag aften udsendt et varsel, der advarer om risiko for torden og skybrud. Det gælder lørdag mellem klokken 16 og 21 her i Kolding-området.

Der kan dermed falde en del regn på kort tid.

Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter og der er risiko for kraftig torden.

Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Det meste af Danmark kan lørdag risikere at få både torden og skybrud. Se kortet fra DMI nedenunder...

 

Myndighederne har som følge af den vedvarende tørke samt udsigt til hedebølge i Danmark samlet en række råd og anvisninger til borgerne.

DMI oplyser, at den hedebølge, som har ramt Danmark, ser ud til at fortsætte de kommende uger. Myndighederne følger den ekstraordinære vejrsituation tæt og er nu klar med en række råd og anvisninger til, hvordan man skal forholde sig i varmen.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har vi valgt at samle myndighederne og aktivere NOST, National Operativ Stab, siger Per Jensen, som er vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og stabschef i NOST, og fortsætter:

- De danske myndigheder har fået mange henvendelser fra borgere, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder i de ekstraordinære vejrforhold. Derfor har vi sammen lavet en fælles udmelding, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål.

Herunder kan du blandt andet finde oplysninger og svar på spørgsmål om afbrændingsforbud, badevandskvalitet og forebyggelse af dehydrering:

Oversigt over afbrændingsforbud i de danske kommuner: (Beredskabsstyrelsen)

Gode råd til at undgå hedeslag og dehydrering: (Sundhedsstyrelsen)

Varme- og tørkesituationen udenfor Danmarks grænser: www.um.dk, eller på appen ”Rejseklar” samt på Facebooksiden ’Udenrigsministeriets borgerservice’.

Udvilkling i det danske vejr – lokalt og på landsplan: (DMI). På www.meteoalarm.eu kan man se, om der er risiko for naturbrande i andre lande.

Informationer om badevandskvalitet: www.mst.dk (Miljøstyrelsen) - spørgsmål vedrørende drikkevand bedes rettet til det lokale vandselskab, evt. kommunen.

Råd til og regler for at undgå brand på naturoplevelser: (Naturstyrelsen)

Hvordan er reglerne, når vi får en hedebølge ind over landet? Få svaret her!

Sommeren 2018 har allerede skrevet sig ind i historien. Men nu lurer en decideret hedebølge om hjørnet.

I følge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil hedebølgen især ramme onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Her kan temperaturen lande på 33 grader. Men DMIs prognose lover fra søndag, at det stadig vil være ret varmt - dog mere udstadigt. I perioden er der også udsigt til, at du kan flytte sengen udenfor. Om natten kan temperaturen nogle steder blot falde til 21 grader.

Kan jeg få varmefri?

Og nu til spørgsmålet mange stiller sig selv: Kan du få varmefri?

Nej, er det enkle svar fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet skriver om hedebølge:

Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen holdes på 20-22 grader ved stillesiddende eller stillestående arbejde som eksempelvis i kontorer.

Arbejdstilsynet kræver, at temperaturen holdes under 25 grader, bortset fra perioder med hedebølge.

Hvis det er vanskeligt at holde temperaturen i lokalet under 25 grader i perioder, hvor udetemperaturen ikke er specielt høj, vil lokalet ofte være for varmt under en hedebølge. For høje temperaturer kan bl.a. skyldes belysningen, mange mennesker i lokalet, maskiner og skærme samt solskin gennem store, uafskærmede vinduer.

Når det er meget varmt udendørs, er varmetabet til omgivelserne fra et arbejdsrum mindre end normalt. Temperaturen stiger derfor og kan komme over 25 grader. Det accepteres af Arbejdstilsynet. Men meget høje temperaturer kan give gener og være en helbredsrisiko. Derfor bør man tage visse forholdsregler.

Bliver man utilpas og dårlig på arbejdspladsen må man, som ved al anden sygdom, gå hjem.

Nu opgraderer DMI vejr-varsel fra risiko til decideret varsel om voldsomt vejr.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsendte tirsdag eftermiddag en advarsel om risiko for skybrud.

Nu er varslet imidlertid opgraderet. Nu er det et varsel om skybrud og torden. Det kan blandt andet ramme Kolding-området, oplyser DMI i sit varsel.

DMI forventer mellem 15 og 25 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden.

Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Varslet gælder frem til klokken 22 tirsdag aften.

Vonsild fik ved 17.30-tiden en kraftig regnbyge. Men det er i følge Kolding Netavis' læsere meget forskelligt alene her i området, om der er kommet regn.