tirsdag, 19. juni 2018

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Stafet For Livet

jun 19, 2018

Stafet For Livet er også oplysende.

Programmet er nu helt på plads til dette års Stafet For Livet ved Kolding Storcenter.

Det fortæller PR-ansvarlig Lis Ravn Ebbesen i en pressemeddelelse.

Ud over at gå eller løbe i eget tempo, er der mulighed for at få fem musikalske oplevelser, Flyverhjemmeværnets musikkorps, Kirsten Mørk, BamseMadsen, Trio Amarone og Herreværelset med Villy Søvndal, se tryllekunster, komme til gudstjeneste og spille "Natbanko".

Efter åbningen og Fighterrunden spiser Per Larsen tidligere chefkriminalinspektør og ambassadør for Kræftens Bekæmpelse frokost med Fighterne. Og der er mulighed for at besøge holdenes boder og ved indkøb f.eks. af kager eller øl støtte stafetten.

Der vil være "centerrunde" med "Råbesang" og flere oplysende indslag. Solrunde og " Solsang" for at høre om solrådene: hat, solcreme og skygge, mulighed for at få gode råd om hudændringer og modermærker af speciallæge i hudsygdomme Tine Sander-Wiecker, der besvarer spørgsmål og giver råd individuelt. Derudover vil der i "Kræftens Bekæmpelses" oplysningstelt også være mulighed for at få kendskab til de syv tegn på kræft (synkebesvær, knuder eller hævelser, blødning, ændrede modermærker, vægttab, hoste og ændret afføringsmønster). Oplysningen foregår ved at være med i konkurrencen "de 7 tegn quizzen" eller ved at spille backgammon og Twisterspil.

Børnene kan deltage i konkurrencen " Tip en 13´ner" tegnekonkurrence og møde Ulven Billy, Name It Maskotten Louie, BR Maskotten og Ballonklovnen Betty Bomstærk. Og så kan både børn og voksne deltage i gymnastik ledet af "Fight4Fit" , kræftramte der bruger motion til at overvinde kemo´ens bivirkninger eller købe og udsmykke lysposer til lysceremonien lørdag aften.

"Stafet For Livet" finder sted den 9. -10. juni fra klokken 11 til 11.

Fakta

Stafet For Livet i Kolding afholdes d. 9. -10. juni 2018 på p-pladsen Biocenter ved Kolding Storcenter.

Det er 3. gang, Kolding står sammen i kampen mod kræften til Stafet For Livet.

Sidste år deltog 93 Fightere, 29 hold med 1334 holddeltagere. Der blev samlet 528.636 kr. ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Du kan dermed tilmelde dit eget hold og blive en del af Kræftens Bekæmpelses 24 timers holdaktivitet, der gennem oplysning, aktiviteter og underholdning sætter fokus og indsamler penge til kræftsagen.

Man bestemmer selv, hvor stort holdet skal være, og om man vil løbe eller gå. Mange hold er omkring 10-20 personer, og konceptet er, at der skal hele tiden skal være minimum en repræsentant fra holdet på stafetbanen. Alle holddeltagere betaler for at deltage i stafetten - 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn og unge under 18 år.

Du kan også tænde en lyspose- den koster 50 kr.

Læs mere her.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30