tirsdag, 19. juni 2018

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Nu følger Lasse Boesen i sin fars fodspor.

Det nye KIF Håndbold skal på jagt efter en ny assistenttræner. Lasse Boesen har efter mange overvejelser valgt at takke nej til at fortsætte under den nye struktur.

Lasse Boesen, der er søn af den afgående direktør Jens Boesen, har været sportschef i klubben i de senere år. Han har nu valgt at følge sin far og lade nye kræfter komme til.

Cheftræneren fortsætter

Cheftræner Lars Frederiksen fortsætter i klubben.

- Vi havde regnet med at kunne lukrere på Lasse Boesen’s store erfaring og faglighed, men på den anden side, så forstår jeg godt Lasses valg, siger Anders Jensen, næstformand i KIF Kolding Håndbold, i en pressemeddelelse.

Lasse Boesen vil nu i stedet bruge sommeren på at få slappet af og tænke nye muligheder igennem.

- KIF håndbold har altid været som familie for mig, og jeg har altid prioriteret KIF frem for næsten alt. Jeg er glad og stolt over, at nye kræfter ser muligheder i platformen omkring KIF Håndbold Elite og er klar med energi og fornyede ressourcer til fremtiden, siger Lasse Boesen, der dermed slutter en æra for familien Boesen.

Klubben er nu i samarbejde med cheftræner Lars Frederiksen godt i gang med, at se på kandidater til posten som assistenttræner.

En helt ny æra er på vej. Ny kapitalindsprøjtning fra investorerne og en helt ny ledelse skal sikre stabil økonomi i håndboldklubben. Fremover vil basen for KIF Håndbold kun være i Kolding.

KIF Håndbold skal være byens hold, og investorerne er klar med en helt ny plan, der effektivt skal sikre håndboldens fremtid i Kolding.

Det skriver KIF Håndbold Elite A/S i en pressemeddelelse.

Ny bestyrelse

Blandt ændringerne er en helt ny bestyrelse og ledelse af klubben. Det betyder dermed et farvel til den mangeårige direktør Jens Boesen, som selv har været med i arbejdet med at fremtidssikre klubben.

Det sker den 1. juli, hvor investorerne bag, forventer at kunne præsentere det nye hold der skal køre klubben videre.

En gruppe erhvervsfolk fra Kolding har haft et stærk ønske om at fastholde det fyrtårn, KIF Håndbold er for byen, hvilket sker med en markant kapitalindsprøjtning på 9 mio. kr., der gør, at klubben nu kan starte på en frisk med penge nok til at kunne drive et fornuftigt håndboldhold og med sportslige ambitioner.

Stor gæld eftergivet

En række af de tidligere investorer har også spillet en vigtig rolle i det nye håndbold setup. Samlet set har de eftergivet gæld for over 11 millioner kroner, så klubben nu kan tage fremtidsbrillerne på.

- Der har været et kæmpe forarbejde med at få den nye struktur på plads. Vi har simpelthen renset tavlen ren, så klubben kan koncentrere sig om at få ro på spillet og bygget en sponsorstrategi op. Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra både nuværende og tidligere sponsorer, så det tegner godt, lyder det fra én af investorerne, direktør i Autocentralen, Anders Jensen, der også er en del af den nye investorgruppe.

Ændringerne betyder også at administrationen af KIF Håndbold flytter fra Pakhuset på havnen og tilbage til Sydbank Arena, så både ledelse og spillere også fysisk kommer under samme tag. Den nye bestyrelse blev efter generalforsamlingen konstitueret og består nu af Morten Bugge, Gunnar Fogt, Ole Stampe, Anders Jensen (næstformand) Brian Stein (formand).

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30