Denne ketchup er uegnet til at spise og trækkes derfor tilbage.

Cervera A/S i Fæsted mellem Rødding og Ribe trækker "Tomatketchup med løg" tilbage fra markedet. Det skyldes en utilsigtet gæring, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er ketchup i 200 grams glas, der trækkes tilbage. De har en mindst holdbarhed til 7. maj 2021 - batchnr./Lotnr: 7. maj 2021 og EAN stregkode nr.: 5711111060320.

Ketchuppen er solgt i:

Vinfordig, Brørup
C. Carstensens Tehandel Sønderborg
Fam. Carstensens Tehandel A/S Åbenrå
Inco CC Århus A/S
Kvickly Allerød
Købmand Parmo Pedersen
Provianten
Salling Super Ålborg
Salling Super Århus
Ulvedal Ost Aps

Den utilsigtede gæring gør at produktet betragtes som uegnet til at blive spist af mennesker.

Forbrugerne rådes til at kassere produktet eller at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Tomatketchup med løg trækkes tilbage. Foto: Cervera.

 

Der er risiko for plastik i et parti pølser, der blandt andet er solgt i Vamdrup.

Slagter Norlyk ApS tilbagekalder løgpølse, da der er risiko for forekomst af plastik i produktet. Indhold af plastik i produktet gør produktet uegnet til fødevarer.

Der er tale om løgpølser i 300 grams pakninger med produktionsdato 6. maj 2020 - pakkedato: 7. maj 2020 og sidste anvendelsesdato: 06.06.2020. Løgpølserne har lot nummer: 192001 og EAN-stregkode nr.: 206025.

Løgpølserne er solgt i ABC Lavpris' butikker - herunder butikken i Vamdrup.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Disse ris kan være sundhedsskadelige at spise.

Lidl Danmark tilbagekalder Golden Sun Basmati-ris i 1 kilos poser fra leverandør LT Foods Europe med bedst før 31.12. 2021. Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse.

Baseret på analyser er der påvist et forhøjet indhold af pesticider buprofezin og tricyclazol i produktet. Dette gør, at en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse ikke kan udelukkes.

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon.

Produktet har været solgt i Lidl-butikker over hele landet.

Der er risiko for at zinkbelægningen ender i maden.

Supermarkedskæden Lidl tilbagekalder et parti Freshona økologiske flåede tomater. Det har vist sig, at den indvendige belægning i nogle af dåserne kan løsne sig, så små stykker af belægningen kommer i tomaterne.

”Freshona økologiske flåede tomater” har en holdbarhed til 31-12-2020 og har Lot-nr. L366NDA.

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon. Produktet har været solgt i alle Lidl-butikker i hele Danmark, oplyser både Lidl og Fødevarestyrelsen.

Du kan se billedet af de økologiske flåede tomater på billedet nedenunder...

Restauranten var i følge Fødevarestyrelsen så beskidt, at det udløste en sur smiley samt en bøde.

En forbruger har henvendt sig til Fødevarestyrelsen efter et besøg hos Mango Familierestaurant i Kolding Storcenter.

Fødevarestyrelsen besøgte restauranten den 29. januar. Kontrollen viste, at der var beskidt i restauranten.

- Bag komfuret i tilvirkningsområde er der tydelige ansamlinger af belægninger med ældre fedt og snavs på væg, gulv og stikkontakter, samt på bagsiden af komfuret er der en større ansamling af fedt og skidt. Døre og vægge på personaletoilet og i forrum til personaletoilet fremstår beskidt med ansamling af snavs og fedtede belægninger. Vægge ved køleskab samt væg under håndvask og gulve i lagerlokale fremstår beskidt med synlige belægninger med fedt og snavs, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten.

Det udløste en sur smiley samt en bøde på 5.000 kroner.

Restauranten havde i følge Fødevarestyrelsen ingen bemærkninger.

Side 1 ud af 3