Læserbrev af Vibeke Henriksen, bestyrelsesmedlem i Venstres vælgerforening, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.

Vi må kigge langt efter de mange vejløfter, som socialdemokratiet gav os før folketingsvalget, det skaber en stor usikkerhed omkring de vejprojekter, som der længe har været drøftet – Veje skaber vækst og de er helt afgørende for at binde Danmark bedre sammen.

Man tager sig endnu engang til hovedet, og jeg må indrømme at det er sket en del på det sidste både i forhold til drøftelse af førtidspensioner, kammerateri og nu Rød bloks holdning til at -alt kan udskydes og alt kan kigges på senere, men ingen tager ansvar eller handling på noget.

For et år siden lovede Socialdemokratiet danskerne en stor infrastrukturplan med vejprojekter i hele landet. Derfor støttede socialdemokratiet også op om en infrastrukturplan med VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i sidste år. En plan, der skulle sikre investeringer i transportinfrastrukturen for mere end 110 mia. kr., og som skulle skabe ”et land i balance” og understøtte den grønne omstilling.

Nu er det mere end et ½ år siden at den socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht droppede den infrastrukturplan, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti indgik, og han vil, at alt skal forhandles forfra, hvilket måske er fair nok, men det bliver knap så fair, når alt går i stå, og at han ikke kan svare på hvornår han vil indkalde til nye forhandlinger om en ny infrastrukturplan.

Det bliver ligeledes knap så fair og det er der jeg ser rødt, når man kan se at de trafikale problemer bliver større og større, at virksomheder oplyser om, at de er bekymret for fremtiden, da de kan se at det vil medføre et fald i effektiviteten, og at de vil tabe penge Det vil koste udvikling og arbejdspladser i hele landet, og det gør os dermed fattigere.

Men stor respekt for uenigheden om de politiske linjer -men I afvikler vækst og udvikling.

Venstre har en hel klar plan liggende, hvor man har taget højde for en helhedsorienteret tilgang til infrastrukturen, lige fra støjsvag asfalt til rastepladser og skraldespande. – og det vigtigste, så er den finansieret, det er ikke kun en ønskeseddel.

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, formand for den Konservative Vælgerforening i Kolding, Mariavej 9 6091 Bjert.

Er økonomien i Kolding Kommune reddet? Nej siger vi i Den Konservative Vælgerforening.

Det siger vi fordi, at man ved at undlade helt nødvendige investeringer og vedligeholdelsesomkostninger, ikke redder økonomien. Man udsætter i stedet blot problemerne og sender regningerne ind i børneværelserne.

Vi er ikke i tvivl om, at der skal tages helt anderledes fat, hvis økonomien skal reddes. Sker dette ikke snart, kan borgerne i Kolding se en dyster økonomisk fremtid i møde.

Vi skal sikre de helt basale serviceområder og derefter prioritere, hvad der er råd til af andet.

Vi anbefaler, at man starter med at fjerne alt, hvad vi kalder taburetklister eller kommunalt finansieret valgkamp, hvor lokalpolitikere gør sig populære med skatteborgernes penge. F.eks. hvor man i enkelte politikområder kan invitere til fester og holde skåltaler, imedens man i andre udvalg må bede børnefamilierne krybe til lommerne, for at betale ekstra for børnepasning.

Hvor enkelte politikere trækker kaniner op af hatten, som for eksempel at bruge millioner på at frede Marienlund skoven, hvor kommunen i forvejen kan forhindre der sker noget utilsigtet, ved hjælp af planloven / lokalplaner, et meget rammende eksempel på taburetklister til et enkelt parti i Kolding.

Det er nu tiden at optræde økonomisk ansvarligt, samt at leve op til det borgerne i Kolding har krav på og forventer af politikerne.

Vi mener det er dybt bekymrende, at byrådet selv mener at økonomien i Kolding er reddet. Og nej - det er ikke i orden at sende regningerne ind i børneværelset.

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem og folketingskandidat i Trekantområdet , Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Under folketingsvalgkampen i fjor lovede det nu regeringsbærende parti en seniorpension til folk, der var nedslidte. Der blev den gang givet udtryk for, at den var fuldt finansieret, og at rammerne, der ville blive fremlagt, var fuldstændig klare.

Som faglært Venstre-mand fik jeg næsten indtrykket af, at man bare skulle opfylde to krav for at få tildelt pensionen: 1) Du skal være gammel og 2) Du skal hedde Arne!

Som forventet var der ikke styr på hverken finansieringen eller rammerne, så gamle Arne må nøjes med krydsede fingre og korsets tegn. Alligevel trådte den nye seniorpension i kraft den 1. januar 2020. Ordningen erstatter den nu daværende seniorførtidspensionsordning, der blev indført i 2011, da denne, ifølge Beskæftigelsesministeriet, ikke har haft det forudsatte omfang. Intentionen i den nye seniorpension er, at personer, der er nedslidte og ikke kan arbejde, skal have bedre muligheder for at arbejde mindre – eller helt forlade arbejdsmarkedet.

Alt sammen meget sympatisk, men skal yngre mennesker, der er nedslidte og ikke kan arbejde, ikke også have bedre muligheder for at arbejde mindre eller helt forlade arbejdsmarkedet, hvis kroppen eller psyken ikke kan mere?

Her gik man og troede, at det var børnenes statsminister, der satte dagsordenen, men tilsvarende bedre vilkår for børnenes forældre ønsker man så ikke. Og set med kommunale øjne er det måske godt nok. For hvad gør man, når man er kommet til at love noget, men ikke kan finde pengene til det? Nemt nok – man får andre til at betale.

Derfor er det af regeringen besluttet, at Danmarks 98 kommuner selv skal administrere ordningen, bare et års tid, så laver regeringen en ny offentlig myndighed, der så kan overtage opgaven. Stakkels medarbejder, der skal finde hoved og hale i de 98 forskellige administrationsforståelser, kommunerne kommer til at have. Det er dømt til at gå galt.

Et skøn fra staten er alt, der er lavet over de økonomiske konsekvenser, og er en kommune uheldig at komme over det statslige skøn, ja, så er der desværre kun hr. og fru Jensen til at betale for gamle Arnes fortjente seniorpension.

Læserbrev af Hans Holmer (SF), gruppeformand, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

I disse dage er det populært med nytårsforsætter. I SF har vi i stedet lavet et nytårsfortsæt – altså med t. Vi vil nemlig i det nye år fortsætte, hvor vi slap i 2019.

Vi vil fortsat kæmpe for kommunens børn. Vi kunne have Danmarks bedste folkeskoler og daginstitutioner i Kolding Kommune, men et flertal i byrådet har valgt, at der skal spares 40 mio. kr. på området i 2020. Lad os nu investere i vores børn i stedet at spare på dem. Ved at investere i folkeskoler og daginstitutioner kan vi give vores børn gode rammer, hvor de trives og udvikles og dermed får en bedre fremtid.

Kampen fortsætter også for vores udsatte. Der er skåret ubeskriveligt meget på forebyggende indsatser for udsatte børn og voksne. Vores væresteder som De Frie Fugle, Cafe Paraplyen, Folkekøkkenet og Regnbuen er ramt urimeligt hårdt af besparelser. Det skyldes nok desværre, at brugerne er mindre højtråbende end mange andre samfundsgrupper, og derfor er det nemt at skære her. Vores udsatte har sjældent en stemme selv, så i SF vil vi fortsætte med at give dem én.

Vores opråb handler om fremtiden. Vi kan nemlig gøre den bedre i Kolding Kommune – hvis vi vil. Det vil vi i SF. Vi vil vise en ny retning hvor der skabes trygge rammer for vores børn, så de trives og udvikles og en ny retning, hvor vi behandler vores udsatte mennesker med værdighed. Godt Nytår.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), Kolding Byråd (R), Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Den kommunale økonomi er under pres. Alle prognoser viser, at det bliver endnu sværere fremtiden - på grund af demografi og fordi vi ganske enkelt som borgere forventer høj kvalitet i den kommunale service fra antal af pædagoger i dagtilbud til færre huller i vejene, fra værdig ældrepleje til ventetider i byggesager.

Vi vil stadig have mere og bedre. Det kan ganske enkelt ikke hænge sammen, hvis vi ikke tænker og handler anderledes.

Varm luft og masser af mursten

Et område kunne være at se på den kommunale bygningsmasse. Vi har rigtig mange kvadratmeter (ca 1/2 million m2) i Kolding Kommune og hver kvadratmeter koster ca 600 kr i årlig drift. Vi har fået udarbejdet rigtig mange analyser, der viser at vi har rigtig meget bygningsmasse, der kun bliver brugt få timer om dagen eller endda om ugen. Vi har fået masser af tal, der viser, at vi bør samle os på færre kvadratmeter på tværs af alle områder fx skole, fritid, kultur, senior... og det kan give rigtig god mening.

Kloge kvadratmeter

Ja, det kan betyde, at forskellige foreninger, frivillige, faggrupper skal rykke sammen og bruge fælles rammer - men på forskellige tidspunkter (eller samtidig fordi det faktisk kunne give mere mening).

Det giver mulighed for nye fællesskaber, nye måder at samarbejde på eller mulighed for at flere kan bruge de samme faciliteter. Fx I Lunderskov har det gamle rådhus plads til de nye faglokaler til design og skolen har brug for mere plads her kunne både skolebørn, seniorer og foreninger bruge det samme værksted/faglokale. Fx Kunne Ungdomsskolen rykke ud i andres rammer og dermed styrke samarbejdet til lokale foreninger og være med til at få flere ind i foreningslivet. Fx kunne koret øve på det lokale plejecentre og på samme tid give de ældre en oplevelse.

Eksempel: Hvis vi sparer 5% bygningsmasse, giver det en gevinst på 15. mio. hvert år fremover. Plus det vi kunne få ved frasalg af bygninger. Minus til retning af lokaler til mere fleksibilitet. Det betyder kroner til ekstra varme hænder og flere aktiviteter.

Det kan ses som “træls” eller “spændende mulighed”. Men hvis vi går i åben nysgerrig dialog med alle, der adgang til lokaler og lytter til hvem de kunne have plads til eller hvor de ellers kunne bruge lokaler sammen med, så er jeg sikker på at vi kan forvandle mursten til mennesker - især hvis de får pengene, der spares til aktiviteter eller nye medarbejdere. Fælles brug af lokaler kan give grobund for nye fællesskaber og mere nytænkning på tværs. Tør vi. Kan vi.

Side 1 ud af 26